Vi vågner hver morgen til en verden fuld af rædsel. København, Paris, Bruxelles, Orlando, Nice og Bayern er blot seneste tids eksempler på vestlige byer, hvis indbyggere er efterladt kogende af vrede og tavse af sorg efter terrorangreb.
Trætte af at skulle se fremad, mens eneste reelle handlemulighed er at bede for ofrene og de efterladte, samtidig med at de får ørerne tudet fulde af fordringer om forsoning og tilgivelse. Alle er vi lamslåede af frygt, afholdenhed og forskansning mod omverdenen med fantasier om alt mellem flugt og hævn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
