Billederne strømmer ind på min Whatsapp fra mine kollegaer i Syrien. Jeg kan ikke slå meddelelserne fra, om end mit hjerte er splintret i tusind stumper. De er hjerteskærende. Men jeg føler, at jeg må se.
Det føles sygt at kigge på ansigter og kroppe, identificere skader og så indse, at nogle af disse sårede sikkert er blevet prioriteret fra, fordi de er svært tilskadekomne. Sådan er situationen i Aleppo.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

