- Og så i Grundtvigs fædreland!

Jeg undrer mig, og jeg har undret mig længe. Nu undrer jeg mig højt, så kan du måske hjælpe mig med at forstå min undren.

Jeg undrer mig over hvorfor det altid bliver godt vejr når skolen starter. Jeg undrer mig over hvorfor hunde jagter deres egne haler. Jeg undrer mig over hvorfor linedanseren ikke falder ned.

Men jeg undrer mig mest over hvorfor vi ikke længere har råd til at hjælpe unge mennesker med at komme op til overfladen igen. I ti år har jeg arbejdet på en højskole, hvor vi prøver at give psykisk sårbare unge mennesker lyst til livet igen. "At oplive og oplyse" efter Grundtvigs gode gamle forskrifter. Vi, og dermed også kommunerne, bruger mange ressourcer på at få unge mennesker tilbage til livet; at give dem et så selvstændigt liv som muligt. Det kræver lang tid og masser af energi at oplive unge mennesker der har mistet livslysten. At give dem tro på at de er gode nok som de er, uanset hvad de kan præstere. Husk på, at de hele livet har fået at vide, at de ikke er gode nok. De har været igennem adskillige tests siden de var små, og har ikke bestået nogen af dem. De har fået at vide af kammerater og andre i deres liv, at de var anderledes og ikke så gode som os andre. Når man har oplevet det hele sit liv, er det svært at tro på andet.

Når man har en grundlæggende tro på, at man ikke er god nok, er der mange ting der ikke giver mening. Fx at stå op, selvom sagsbehandlerne truer med at tage dine penge. De behøver ikke bekræfte at jeg er en fejl, jeg ved det godt i forvejen.

Det lykkes som regel at give de unge mere lyst til livet, ved igen og igen at vise dem at vi kan lide dem uanset. Og en gang imellem lykkes det faktisk at gøre de unge mennesker så klar til voksenlivet, at de kan klare sig nogenlunde selv i en lejlighed, og måske endda med et skånejob.

Den tid er nu slut. Der er ikke længere råd til at sende unge mennesker på højskole, og give dem tid til at komme sig. De få der sendes af sted, skal ikke oplives og oplyses, nej de skal arbejdsprøves i flere praktikker, trænes i forhold til varig boform. Niveautestes i forhold til uddannelse, få styr på personlig økonomi og hygiejne. Lære hvordan man kontakter offentlige instanser, få et socialt liv og få gode og sunde fritidsinteresser. Det er såmænd de simple krav til psykisk sårbare unge mennesker. Så undrer jeg mig ikke over hvorfor det kan være uoverskueligt at stå op.

Alligevel så lykkes det os som regel at give de unge noget livslyst tilbage. Når de så er kommet så langt, at de tør komme mere med i livet, bliver de straks trukket hjem til egen kommune, puttet i en lejlighed og skal klare sig selv.

Jeg undrer mig over hvorfor vi ikke længere har råd til at give psykisk sårbare en chance for at deltage i samfundet - at blive accepteret på lige fod med alle andre. Jeg undrer mig over hvorfor landspolitikkerne snakker om øget fokus på psykiatri, når lokalpolitikkerne lader unge med psykiske problemer sidde alene i en lejlighed uden fremtid. Jeg undrer mig over, hvordan den klart dyreste løsning på langt sigt, kan være den billigste løsning.

Jeg undrer mig over hvorfor vi ikke har råd til at sende psykisk sårbare unge mennesker på højskole. Give dem den tid de har brug for, til at finde ud af at der er noget de duer til, at de er en del af et fællesskab, og at de er værd at satse på. - og så i Grundtvigs fædreland !!