Vi kan ikke fortsætte med denne arbejdsledighed. HAR MAN LOV TIL AT KOMME MED ET FORSLAG???

Vi burde begynde med at erkende vigtigheden af at forældre tager sig af hjem og børn. Jeg kan huske fra den tid jeg var lille at mine forældre diskuterede min fars lønforhøjelse. En gang sagde min mor: ”hvis du får lønforhøjelse èn gang til, så må jeg begynde at arbejde, ellers klarer vi ikke udgifterne:” Det var fordi . . . hver gang min fars løn gik op med 1%, steg kolonialvarer med 2%, skatten med ½ %, husleje med ½ % osv. Dermed blev det faktiske resultat i virkeligheden, at der kom mindre penge i lommen.

Hvis vi nu begynder at indse at en familie burde kunne leve på èn løn, så kan den ene part i et hjem arbejde, mens den anden er hjemme og tager sig af hjem og børn. Det betyder at den enes løn må hæves med for eksempel 50%. Uden at andre kategorier øger prisen. (eksempelvis husleje, madvarer, skat, bus/tog-billetter etc.) Dette bliver billigere for landet, da der betales kun 1 ½ løn i stedet for 2 lønninger. Desuden frafalder mange dagpenge-ordningen og kontanthjælpen.

Jeg er sikker på at mange gerne ville være hjemme og hygge for sin familie, hvis de havde råd. Hvem der skal arbejde og hvem der er hjemmeværende er et privat anliggende. Hos nogle vil der være mor der arbejder og far er hjemme, hos andre er det far der arbejder og mor er hjemme.

Det burde ikke være en pligt at arbejd udenfor hjemmet. Det at tage sig af sine egne børn, lave god gammeldags mad, og holde hus og hjem rent og hygiejnisk er faktisk et fuldtids arbejd. Stress og sygeniveauet vil falde, der vil altid være en tilstedet når børnene trænger èn er syg eller lignende, der vil altid være en som har tid til at køre og hente, gå til møder osv. Uden at være stresset.

Kun det faktum at børnehave/vuggestue-pædagoger skal have løn for sit ”arbejd” beviser at det er et arbejd at tage sig af børnene. Det er ingen forskel om det er forældrene der tager sig af sine egne børn, det er fremdeles det samme arbejd. Det betyder heller ikke at børnehaver og vuggestuer må lægges ned, da det alligevel vil være et godt tilbud til børn og der vil altid være nogle der trænger en plads, men måske vil flere børn kun være til halvdags tid, men det giver i andre hånd plads til at flere børn kan få en plads uden stress og afslag på pladsansøgning.

Desuden vil det også retfærdiggøre børnepengene fra staten, som i sin tid ret efter krigen, netop var en godtgørelse til moren for at hun tog sig af sine egne børn og sørget for at de fik det nødvendige af næring og omsorg.

Når man i dag ser at begge arbejder, så burde børnepengene automatisk fald fra, da man burde kunne forvendte at man med to fulde lønninger er i stand til at dække børnenes daglige behov.

Hvad mener I andre . . . er det et forslag I kunde se jer selv delaktig i?