Vi skal passe på, at vi ikke kollektivt taler os ned i et sort hul.

Det kan føre til reelle problemer og stigende ledighed, hvis man holder op med at tro på fremtiden«, lød det fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag fremlagde Finansministeriets kriseeftersyn af statskassen.

Udtalelsen var en slet skjult hentydning til pressens dækning af finanskrisen. Og finansministeren står ikke alene med sit ønske om bedre nyheder.

Flere mediekommentatorer har den seneste tid kritiseret medierne for at forstærke den økonomiske krise med alt for mange unødigt dystre artikler.

Selv om man kan blive smigret af forestillingen om mediernes magt, er kritikken af krisedækningen desværre et udtryk for, at alt for mange mennesker i betænkelig grad undervurderer, hvor skidt det faktisk står til med økonomien.

Set i lyset af de problemer, som dansk økonomi står over for, er mediernes dækning af krisen et ubetydeligt problem, og man kan blive nervøs for, om finansministeren virkelig har fattet, hvor slemt det står til med verdensøkonomien, og hvor hårdt den kommende nedtur kan ramme en ellers stærk dansk økonomi. Så fred være med mediekommentatorerne ...

Indtrykket af en rådvild finansminister bliver forstærket, når man læser det 25 siders notat, Finansministeriet udsendte mandag.

I stedet for at foretage en kvalificeret vurdering af, hvor slemt den økonomiske nedtur bliver, nøjes ministeriet med at fremlægge en modelberegning, hvor man blot putter de seneste nøgletal i en opdatering af den økonomiske redegørelse fra august.

Problemet med den metode er, at de seneste nøgletal ikke giver noget retvisende billede af, hvor økonomien er på vej hen.

Her er der tværtimod brug for en egentlig risikoanalyse udført af økonomer, der evner at bruge deres erfaringer og vurderingsevne, og som ikke lader sig nøje med at putte de senest tilgængelige tal ind i den nærmeste lommeregner. Indtrykket af en vis lemfældighed forstærkes kun af, at ministeriet et sted i rapporten forventer en ledighed på 2,5 procent ved udgangen af 2009, mens forventningen fem sider senere er nået op på 2,75 procent.

Det mest groteske er dog, at beregningerne ikke viser virkningen af finanskrisen. Eller som ministeriet selv skriver: »Der er i modelberegningerne ikke direkte taget højde for, at bankernes kreditgivning som følge af kreditkrisen kan blive strammere end det ?normale? i den aktuelle konjunktursituation«.

Undskyld mig, men at udarbejde et notat, der skal belyse effekten af kreditkrisen og så undlade at vurdere virkningen af dens egentlige konsekvenser, er altså til dumpekarakter. Og hvad værre er, så øger det risikoen for, at Folketingets partier undervurderer omfanget af den krise, som verdensøkonomien står over for.

En risiko, som blot forstærkes af, at Finansministeriet bygger notatet på Den Internationale Valutafonds (IMF) vurdering af verdensøkonomien i ?World Economic Outlook?, som udkom 8. oktober.

Verdens førende økonomer anser allerede den prognose for forældet, fordi den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for konsekvenserne af kreditkrisen.

I modsætning til Danmark er flere lande allerede nu klar til at stimulere økonomien.

I Storbritannien er regeringen i fuld gang med at skrue en økonomisk hjælpepakke sammen, og mandag slog den amerikanske centralbankdirektør, Ben Bernanke, til lyd for, at også USA har behov for yderligere finanspolitisk stimulans, fordi økonomien »sandsynligvis vil være svag i adskillige kvartaler«.

Andre lande har tydeligvis fattet, at finanskrisen uundgåeligt får dramatiske konsekvenser for økonomien, fordi verdens banker de næste mange år er tvunget til at stramme deres kreditgivning for at komme sig over deres giganttab.

Desværre tyder meget på, at Lars Løkke Rasmussen ikke til fulde har forstået krisens omfang og behovet for en præventiv finanspolitisk ekspansion, der sikrer, at økonomien ikke går i sort, og som sikrer, at vi ikke sætter de seneste års strukturgevinster over styr.

Man skal ikke undervurdere, hvad det pressede arbejdsmarked har gjort for de såkaldte svage grupper på arbejdsmarkedet, ligesom den lave arbejdsløshed har fået ældre til at udskyde deres tilbagetrækning og har medvirket til at øge arbejdstiden.

I stedet for sit malplacerede angreb på kriseretorikken ville det klæde finansministeren, hvis han forholdt sig til de reelle problemer, som dansk økonomi står over for.

At tale udenom kan føre dansk økonomi direkte i det sorte hul.