Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 23. apr. 2012 KL. 17.48

Tre røvere fik dosis med pulverslukker

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ekspedient i smykkeforretning i Fjerritslev sprøjtede på tre røvere, hvoraf den ene var bevæbnet med pistol.

»Get down, get down«, lød ordren fra tre mørkklædte røvere mandag eftermiddag til ekspedienten i en smykkeforretning i Fjerritslev.

Men hun adlød ikke uden videre.

Kvinden tog en pulverslukker frem og sprøjtede på mændene, inden hun løb op på første sal og ringede til politiet.

Tvivl om udbytte
Røveriet mod forretningen Flintholm er sket cirka klokken ti minutter i fire.

Umiddelbart ved politiet ikke, om mændene fik et udbytte med sig.

Formentlig er de kørt væk i en bil, lyder det fra vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Muligvis østeuropæere
Mændene er muligvis østeuropæere. Alle tre var iført sorte jakker og blå cowboybukser.

Den mand, der havde en pistol i hånden, var desuden iført sorte handsker med noget hvidt på.

En af de andre har desuden et fipskæg, mens den tredje har et bredt ansigt.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set mændene i området før eller efter røveriet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau