Hver sjette nyuddannede økonom og jurist oplever at blive spurgt til deres familieplaner, når de er til jobsamtale.

»Det er overraskende mange. Og det er hamrende ulovligt, hvilket det har været i årtier«, siger jurist Helene Rafn, Djøf.

16 procent af de nyuddannede djøf’ere fik til jobsamtaler enten direkte eller indirekte spørgsmål om deres planer om at stifte familie, viser en ny undersøgelse.

Jobsøgere i børnealderen
Mænd og kvinder får spørgsmålet i stort set lige stort omfang, og der er en lille smule flere private end offentlige arbejdspladser, der spørger til planerne om at stifte familie.

[Citat]De unge er typisk færdige som kandidater, når de er sidst i 20’erne.

»Det er jo en alder, hvor de fleste begynder at overveje, om de skal have børn eller ej. Og når også de unge mænd får spørgsmålet, så skyldes det formentlig, at de tager mere barselsorlov end andre«, siger Helene Rafn.

De unge, mandlige djøf’ere tager ifølge forbundets seneste undersøgelse i gennemsnit otte ugers barsel, mens gennemsnittet for alle danske mænd er tre uger. Djøf-kvinderne holdt 36 ugers barsel, hvilket er under gennemsnittet for alle danske kvinder på 39 uger.

Børn spiller en rolle
Djøf har ikke tidligere lavet analyser af jobsamtaler og familieplaner. Og andre forbund har heller ikke foretaget undersøgelser af temaet, men kan genkende problemet.

Dansk Magisterforening har en fiktiv jobsamtale på sin hjemmeside, hvor der bliver spurgt til familieplaner.

»Situationen for vore kandidater ligner djøf’ernes. Det spiller helt sikkert en rolle for arbejdsgiverne, at de ikke skal finde en vikar kort efter en nyansættelse«, siger karrierechef Annette Schmidt Højby.

LÆS OGSÅForeningen Far jubler over regeringens barselsforslag

I forbundet Sprog og Kommunikation er de unge kandidater også optaget af, hvordan de skal tackle børnespørgsmålet.

»En undersøgelse hos os ville sikkert give samme resultat som i Djøf.

Vi opfordrer medlemmerne til at vende spørgsmålet, hvis de får det. Arbejdsgiverne kan jo få kompensation, når ansatte går på barsel«, siger juridisk konsulent Hans Linde.

Arbejdsgiver ser ikke problemet
Fem procent af djøf’erne får spørgsmålet om familieplaner direkte, mens hver 10. djøf’er oplever at få spørgsmålet indirekte. For Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er der slet ikke grund til alarm.

»Tallene viser, at for 95 procent af arbejdsgiverne er det ikke et tema under jobsamtalerne. For 20 til 25 år siden havde billedet formentlig været omvendt. Det med indirekte spørgsmål er vanskeligt at have med at gøre. Det er vel helt naturligt, at en potential arbejdsgiver forsøger at danne sig et overblik over, hvem det er, han eventuelt skal ansætte«, siger Lise E. Bardenfleth, chefkonsulent i DA.

LÆS MEREKvinder taber i jobkamp

Hun vurderer, at hvis der endelig sker en fravælgelse af potentielle forældre, så sker det formentlig inden samtalen.

»Men jeg mener ikke, at arbejdsgivere er nervøse for at ansætte kvinder eller mænd i den fødedygtige alder. Arbejdsgiverne ved godt, at det er et led i et almindeligt liv at få børn. Der fødes 60.000 børn om året, og hovedparten af deres forældre er på arbejdsmarkedet«, understreger Lise E. Bardenfleth.

Hun peger på, at der er lavet barselsfonde, som udjævner de økonomiske konsekvenser af barselsfravær for arbejdsgiverne.

Det er tilladt at lyve
Djøf’s jurist Helene Rafn finder situationen særligt prekær for dem, der er gravide eller har en kæreste, som er det.

[Citat-2]»Det er tilladt at lyve. Hvis du under jobsamtalen siger, at du ingen planer har om at få børn, og alligevel får det, så kan arbejdsgiveren ikke gøre noget. De kan ikke fyre dig med den begrundelse, at du løj om familieforøgelsen, fordi det slet ikke er tilladt at indhente oplysningen under jobsamtalen«, siger Helene Rafn, der oplyser, at graviditet først skal oplyses tre måneder før den forventede fødsel.

»Gravide kan sagtens gå til samtale uden at have pligt til at oplyse om den forestående fødsel. Det er op til den enkelte mand og kvinde, hvad de siger, hvis arbejdsgiverne bringer emnet på bane. Arbejdsgiverne må gerne spørge til den aktuelle familiesituation, som jo som regel også fremgår af det vedlagte CV, men det er forbudt at spørge til fremtidsplanerne«, siger Helene Rafn.

LÆS OGSÅ Rekordstor erstatning for fyring under graviditet

Hun har oplevet, at arbejdsgivere i strid med reglerne fyrede nyansatte, der havde fortiet en graviditet eller planer om børn under jobsamtalen:

»Det kan jo selvsagt give en anstrengt atmosfære, hvis en ansøger under en samtale har sagt, at der ikke planer om at stifte familie, hvis vedkommende så kort efter meddeler, at der er et barn på vej«.

Et op-ad-bakke-problem
Arbejdsgiverne fraråder, at man lyver, hvis en ansøger – mod reglerne – får det direkte spørgsmål om familieforøgelse.

»Det er bedst at være ærlig. Det virker mest troværdigt, og ansøgeren kan let virke utroværdig, hvis hun er 30 år, har et barn og helt afviser at skulle have flere«, siger Lise E. Bardenfleth.

Djøf har en håndfuld sager hvert år, der ender med forlig, men det er uhyre sjældent, at det ender med retssager.

»Jobsamtaler finder jo sted i et lukket rum, så hvis ikke der ligger en skriftlig meddelelse om, at familieplaner har spillet en rolle for afslaget, er det svært. Vi har ind i mellem sager, hvor der er skrevet en afslørende mail eller sendt sms med den reelle begrundelse. Her får vi erstatning til medlemmet«, siger Helene Rafn.

Men behøver den vakse arbejdsgiver overhovedet at spørge, hvis de sidder over for en barnløs kvinde på 28 år med fast partner?

»Når et medlem fornemmer, at familieplaner er årsag til et fravalg, prøver vi at undersøge, om der er systematik i arbejdsgiverens udvælgelse. Hvis for eksempel alle kvinder over 30 år uden børn er blevet fravalgt til samtale, er der noget, der tyder på, at man uberettiget har lagt vægt på faktorer, som ikke må have indflydelse. Men det er uden tvivl op ad bakke«, siger Helene Rafn.

FACEBOOKBliv ven med Politiken