Nej, jeg har det ikke godt. Ja, din røv ser bred ud i de bukser. Nej, jeg gider ikke komme din fest.

Sandheden kan være ilde hørt, og derfor lyver de fleste af os. Ifølge en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, siger kun hver tiende, at de ikke kan finde på at stikke en hvid løgn.

Og faktisk giver det god mening, at de fleste af os har en fleksibel holdning til sandheden. Løgnene bliver blåstemplet fra fagligt hold. Psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen har i hvert fald ikke lyst til at få sandheden råt for usødet i alle situationer.

»Et hudløst ærligt samfund ville give konstant uro – det ville eskalere spændinger og stress. Kun i et fantasisamfund, hvor løver græsser med lam, kan man forestille sig, at løgnen ikke eksisterer. Man skal huske på, at løgnen ofte er meget barmhjertig«, siger Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅØv - Rundetårn skal flyttes til Norge...

Umiddelbart kan vi altså lyve videre med god samvittighed. Men, minder Henrik Høgh-Olesen om, der er forskel på uskyldige løgne om en ny frisure og alvorlige løgne om utroskab og sygedage.

»Den hvide løgn fortælles for at skåne andre. Den har et altruistisk islæt, og den kan være nådig. Men de fleste gange lyver vi for at redde vores egen røv. For ikke at få ballade. Langt de fleste løgne er egoistiske og strategiske«, siger Henrik Høgh-Olesen.

De fleste af vores løgne er strategiske i den forstand, at vi lyver for at stå bedre i den sociale kamp. Henrik Høgh-Olesen ser os som sociale dyr, der etablerer hierarkier. Løgne kan hjælpe os op i hierarkiet og dermed give os en fordel frem for andre i kampen om blandt andet penge, partnere og prestige.

Løgnen er altså en strategi. Men det er en risikabel en af slagsen.

»Løgnen fremhæver noget, vi i virkeligheden ikke har gjort, for at højne vores status. Og den skjuler noget, vi har gjort, for at undgå statustab. Men det er risikabelt. Det tager et helt liv at opbygge et troværdigt image, men det tager et sekund at miste det, hvis man bliver afsløret i en løgn. Vi bruger mest tid på at sladre om hinanden. Hvis man har snydt en, vil han lynhurtigt fortælle det til andre«, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

Løgnere vinder på tv
Netop 1. april trives løgnen særlig godt. Det er ikke nyt – aprilsnartraditionen har godt 2.000 år på bagen. Men det er nyt, at løgn bliver så heftigt eksponeret på tv som i disse år. Professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet siger, at løgnen er blevet et offentligt fænomen.

Vi hører om svindlere som Stein Bagger og Anna Castberg, der bygger store karrierer op på et spind af løgne. Og i årevis benægtede Bjarne Riis, at han havde kørt på andet end viljestyrke og ørnevinger, men så brød han sammen og erkendte løgnen. Sager som disse har eksponeret løgnen offentligt.

»Vi ser jo hele tiden folk lyve for åben skærm. Voldsomt populære tv-programmer som ’Paradise Hotel’ og ’Robinson’ drejer sig om at manipulere med sandheden. Løgnen eksponeres som et legitimt aspekt af samfundslivet. Vi kan se på tv, at de, der vinder, lyver. I vores samfund er det måske blevet mere legitimt at lyve for at skaffe sejre«, siger Michael Hviid Jacobsen.

LÆS OGSÅDjævlens Advokat til Aprilsnar: Nu stopper du!

Løgnen har et negativt omdømme i Danmark, mener Michael Hviid Jacobsen. Men løgnen har fortjent bedre. For uden løgn ville vi ikke have dens modsætning. Oprigtigheden eksisterer på grund løgnen, minder Michael Hviid Jacobsen om.

»Sandheden om løgnen er, at den er nødvendig i rigtig mange sammenhænge. Løgnen har en funktion. Den kan sikre hemmeligholdelse af vores private hemmeligheder, som ikke vedkommer andre. Løgnen kan være med til at skåne andre for en sandhed, som de ikke kan tåle at høre. Og så kan løgnen få os til at redde ansigt ved at skjule vores fejl og mangler«, siger Michael Hviid Jacobsen.

Meningsmålingen fra Megafon skulle jo gerne være destilleret sandhed.

Men for at være helt ærlig, så har også denne sandhed modifikationer.

Upålidelige sandhedsvidner
Nu er professor Henrik Høgh-Olesen en høflig mand, der ikke vil pege fingre af de repræsentativt udvalgte danskere i meningsmålingen, men han har lidt svært ved at tro på de ti procent, der angiver, at de aldrig kunne finde på at stikke en plade.

»Det er umuligt at komme igennem tilværelsen uden at stikke en eller anden form for løgn. Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om der er nogen, der virkelig aldrig lyver. Hvis de findes, er de langt færre end ti procent«, siger Henrik Høgh-Olesen og oplyser, at vi ifølge statistikken lyver mindst fire gange om dagen.

Den oplysning skulle være god nok.

LÆS OGSÅDjævlens Advokat til Aprilsnar: Nu stopper du!