Foto: Boll Ivan Riordan
Danmark

Mindst 5.000 demonstranter gik på gaden i København for videnskaben og mod faktaresistente politikere

I storbyer verden over har især forskningsmiljøerne i dag rettet kritik mod det politiske system for at se bort fra videnskabelig evidens og dens værdi og i stedet tage beslutninger på baggrund af følelser.

Danmark

Solen er akkurat gået ned bag Christiansborg, da slangen af hovedsageligt gråhårede og bebrillede demonstranter bevæger sig ind foran den scene, der er stillet op i skyggen af parlamentsbygningen. Mange med skilte i hænderne.

'Make science great again' og 'go fact yourself' står der på nogle. 'Kan du huske polio? Nej? Tak, vaccine', 'science matters' og 'altid spørge, altid undres' på andre.

Rundt omkring på pladsen bærer flere strikhuer med toppe formet som hjerner i lyserødt garn.

»Folk har mistet respekten for specialisten og videnskabspersonen og i høj grad for videnskabeligt baseret viden«, lyder det fra scenen.

Ordene kommer fra den anerkendte danske dna-forsker Eske Willerslev, der netop har indledt sidste etape af den March for Science, som i dag ifølge politiet har trukket mindst 5.000 mennesker, herunder en hel del fra forskningsmiljøerne, fra Niels Bohr Instituttet ved Fælledparken til Christiansborg Slotsplads.

Eksperter »har ikke en skid forstand« på det de taler om

En af dem er Bodil Pedersen, der er lektor emeritus i psykologi ved Roskilde Universitet.

»Jeg synes, der er enormt mange nedskæringer på videnskab. Og så er der enormt meget alternativ viden, der florerer i det offentlige«, siger hun.

Ideen om marchen blev født, efter Trumps administration valgte at fjerne advarsler om klimaforandringer fra USA's officielle klimabeskyttelsesagenturs hjemmeside
Foto: Boll Ivan Riordan

Ideen om marchen blev født, efter Trumps administration valgte at fjerne advarsler om klimaforandringer fra USA's officielle klimabeskyttelsesagenturs hjemmeside

Sammen med en forskerkollega er hun mødt op for at slutte sig til koret af videnskabsfolk over hele verden, der i dag forsøger at sende en meddelelse til politikere »om at føre videnskabeligt forankret politik«, som det hedder på arrangørernes hjemmeside.

»Der kommer flere ind på universiteterne, der skal have mere hjælp, og samtidig skærer man ned på underviserne og gør uddannelserne kortere, og så bliver folk mere og mere inkompetente«, siger Bodil Pedersen.

»Og så synes jeg faktisk, at det er en skandale, at akademikerne bare har ladet tingene køre, og så står vi pludselig i en situation, der er virkelig problematisk både for de ansatte og de studerende«.

Både i Stockholm, Berlin, London, Paris, Tokyo, Washington D.C. og flere hundrede andre byer trasker forskere og borgere i dag gaderne tynde i videnskabens navn. Ideen til marchen opstod, da USA's præsident Donald Trumps administration i januar proklamerede, at man ville fjerne advarsler om klimaforandringer fra USA’s officielle klimabeskyttelsesagenturs hjemmeside.

En af demonstranterne fra dages March for Science i København.
Foto: Boll Ivan Riordan

En af demonstranterne fra dages March for Science i København.

Men for Bodil Pedersen er videnskaben ikke kun presset af økonomiske rammevilkår og politikere, der svinger sparekniven over universiteterne.

»Mange af de eksperter, der optræder i medierne, har ikke en skid forstand på det, de taler om. De er bare selvlærte konsulenter. Så derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt at støtte op om det her«, siger hun.

Jens Vittrup, som er koordinator hos Innovationsfonden, som uddeler forskningsmidler under Uddannelses- og Forskningsministeriets faner, er sammen med de 5.000 andre demonstranter gået gennem København i dag.

»I Europa er der en diskurs, der er anderledes end for bare fem år siden. For ikke så mange år siden var der flere penge til forskning og konkurrence med Kina og Indien«, siger han og understreger, at han er til stede af personlige og ikke af arbejdsrelaterede årsager.

March for Science foregår i byer på tværs af alle kontinenter i verden.
Foto: Boll Ivan Riordan

March for Science foregår i byer på tværs af alle kontinenter i verden.

»Det var den politiske dagsorden. Men forskning og innovation er ikke så meget på den politiske dagsorden mere. Så sådan noget som det her er måske det, der skal til for at genopfinde den dagsorden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anerkendt dna-forsker: Barometeret er svinget over mod følelser

Den internationale protestmarch kommer i naturlig forlængelse af Donald Trumps retoriske brug af begreber som 'fake news' og 'alternative facts'. Men den kommer også midt i en tid, hvor der stilles spørgsmålstegn ved forskningsbaseret viden, som for eksempel omfanget og typen af bivirkninger ved forskellige vacciner, især den omdiskuterede HPV-vaccine, men også vaccinen mod mæslinger.

I et bredere perspektiv er March for Science en reaktion på mange forskellige tendenser, der kan ses i forlængelse af det, som forskere har kaldt 'det postfaktuelle demokrati', hvor manipulation, udvælgelse af information og politisk marketing har fået en styrket position i den politiske verden.

Og det er blandt andet den samfundsdiagnose, der har fået Eske Willerslev til at melde sig under fanerne i dag.

»Jeg ville sgu virkelig ønske mig, at nogen videnskabsfolk gik ind i politik, og fik noget af fagligheden tilbage og ind i de valg, man tager«, siger han til Politiken efter sin tale.

Men bør man ikke anerkende, at politik ikke kun er viden, men også holdninger?

Foto: Boll Ivan Riordan

»Jo. Politik er holdninger, men holdninger skal også tage udgangspunkt i konkret viden. Hvis holdninger baseres på følelser snarere end fakta, så har man en meget stor risiko for, at tingene bliver drejet i en forkert retning«, siger Eske Willerslev.

»Og jeg synes, barometeret er svinget for meget over mod følelser«, siger han.

Hvilke konkrete eksempler er der på det?

»Det ene er flygtninge- og indvandrerdebatten. Hvad end din holdning er, så bygger den debat snarere på følelser end fakta. Det andet er klimaforandringsdebatten. Det er ikke så slemt i Danmark som i USA, hvor den er helt forvredet. Men det er to nutidige debatter med for lidt fakta og for mange følelser«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den oplevelse deler Bodil Pedersen fra Roskilde Universitet. Hun mener, at »mange lader sig lede af politikernes tro og ideologi«.

»Og noget andet er den måde, politikerne bruger videnskaben på. Den er enormt problematisk. For de styrer den så meget, at man faktisk ikke kan udvikle kritisk forskning, og når der så bliver lavet kritisk forskning, så tager de kun det, der passer dem. Og så argumenterer de ud fra det«, siger Bodil Pedersen.

»Og nogle gange lyver de direkte om rapporter, som de selv har bestilt. Eller også tilpasser universiteterne sig til det, der bliver bestilt, for ellers får de ikke penge igen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce