Udenlandske vidensarbejdere skal hentes til landet for at få gang i væksten, lyder det ofte fra danske virksomheder.

Men både offentlige og private arbejdsgivere overser de kompetente udlændinge, som allerede er her.

En ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) viser, at medbragt uddannelse og erhvervserfaring ikke hjælper indvandrere i beskæftigelse.

»Det er udelukkende dansk erhvervserfaring og dansk uddannelse, som hjælper indvandrernes beskæftigelseschancer. De medbragte kvalifikationer hjælper dem ikke, og det resulterer i et dobbelt ressourcespild for samfundet«, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i AKF.

Barriererne skal fjernes
AKF har analyseret 761 indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, som i gennemsnit har været her i 15 år på undersøgelsestidspunktet.

57 procent havde en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse med sig fra oprindelseslandet, men uddannelsen gav dem ikke en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrerne helt uden uddannelse.

LÆS OGSÅ370.000 ufaglærte job er forsvundet på 20 år

Hver tredje af dem med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse i bagagen har som reaktion på de manglende jobmuligheder valgt at tage en dansk uddannelse på mindst tilsvarende niveau. Hvilket fører til, at de efterfølgende får et job. Det kalder AKF-forskerne et dobbelt ressourcespild:

»Ved at fjerne barriererne kunne nogle af de veluddannede træde direkte ind på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet. I stedet opstår det næste spild, fordi samfundet så bruger ressourcer på, at de dobbeltuddanner sig. Ressourcerne kunne formentlig bruges bedre på indvandrere helt uden uddannelse«, siger Jacob Nielsen Arendt.

Udlændinge anses for uduelige immigranter
Erhvervslivet brokker sig jævnlig over manglen på højtuddannet arbejdskraft med global udsigt. Men ressourcen ligger for fødderne af arbejdsgiverne, siger flere eksperter.

»Vi har en gruppe indvandrere, der igen og igen er blevet anset for at være problematisk og ressourcekrævende, og så tager arbejdsgiverne dem ikke ind. Reelt burde man se på gruppen som en ressource, som erhvervslivet kan anvende til at blive mere konkurrencedygtig«, siger Garbi Schmidt, professor i kulturmødestudier ved Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅLedigheden blandt nye lærere og sygeplejersker eksploderer

Samme opfordring kommer fra virksomheden Relocare, der hjælper højtuddannede udlændinge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Direktør Else Christensen oplever, at arbejdsgivernes mentalitet er en væsentlig del af problemet.

»De udlændinge, som er her i landet, anses for uduelige immigranter, hvorimod udlændinge i udlandet anses for en potentiel ressourcemedarbejder«, siger hun.

Vigtigt med en dansk uddannelse
Men i erhvervsorganisationen DI mener man ikke, at arbejdsgiverne har et ansvar.

Chefkonsulent Sarah Gade Hansen peger på, at der kan være mange årsager til, at de udenlandske uddannelser ikke kan bruges i Danmark, f.eks. et ringe kendskab til dem. Derfor mener hun, at det er »meget positivt«, at indvandrerne supplerer med en dansk uddannelse.

»Det er rigtig vigtigt, at vi i Danmark benytter det potentiale, vi allerede har i landet. Men rigtig mange virksomheder mangler eksperter med specielle kompetencer. Dem kan de ikke få dækket i Danmark i dag«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken