Annonce
Annonce
Kultur 19. maj. 2011 KL. 15.05

Jørgen Leth: Det er fuldstændigt latterligt

Vennen og kollegaen kalder udsmidning en kæmpe overreaktion fra festival.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Cannes 2012


Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Jørgen Leth har selv prøvet en mediestorm på baggrund af udtalelser fremstillet uden for kontekst, da han i bogen 'Det uperfekte menneske' fantaserede om sex med sin husholderskes unge datter.

Og nu går han til forsvar for vennen og kollegaen Lars von Trier, som i går på et pressemøde kom galt afsted, da han kom med en nazi-provokation og nu er blevet erklæret uønsket af Cannes-festivalens ledelse.

LÆS OGSÅPeter Aalbæk: Nok et af Triers værste stunt

»Det er fuldstændig latterligt. Han er vores største kunstner - en mester - og han har givet så meget til den festival, at det er en kæmpe overreaktion fra festivalen«, siger Jørgen Leth til tv2.dk.

Kender ikke von Trier godt nok
Hvis ikke festivalledelsen kan gennemskue en sådan provokation, kender de ikke von Trier godt nok, mener Jørgen Leth.

»Det er helt ved siden af. Lars elsker at provokere. Han hyldede jo ikke nazisterne, men den æstetik, som bl.a. Speer og Leni Riefenstahl udøvede under 2. Verdenskrig«, siger han.

LÆS OGSÅCannes Festivalen smider von Trier ud

»Han har været med til festivalen i så mange år, at de burde kende hans trang til at provokere, og han har jo sagt undskyld. Så ja, det er fandme for meget, synes jeg«.

Får ikke konsekvenser
Jørgen Leth understreger, at von Trier, som han har lavet filmen 'De fem benspænd' sammen med, gik over grænsen med sine udtalelser

Han tvivler dog på, at sagen får langvarige konsekvenser for Lars von Trier. Dertil er han for stor en kunstner.

LÆS OGSÅFilmchef: Tåbelige og frastødende udtalelser

»Han er et kæmpe navn ude i verden. Det gør ham ikke mindre. Han var kult mange af de steder, hvor vi kom i forbindelse med 'De fem benspænd'«, siger instruktøren og forfatteren.

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.

Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P

Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P

Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P

Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7

Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7

Walter Salles: 'On the Road' - 2,7

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P

Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6

Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)

Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1

John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1

Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)

David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7

Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)

Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)

Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.