Digteren Nicolaj Stochholm ligner en figur fra en Godardfilm på lærredets raffinerede grå visualiseringer skabt af de improviserende billedfolk 2d Visuals. Sangerinden Maja Hartnack og musikerne fra jazzseptetten Det Glemte Kvarter lister med deres instrumenter rundt om digtene på filtfødder uden rigtig at få fat i de korte digte.
Tonerne smyger sig om prægnante udsagn som »dybt inde i omfavnelsen/ stoler jeg ikke på dig«, men de betydningsladede digte og de duvende toner berører forsigtigt hinanden, snarere end de omfavner hinanden. Poesi i bevægelse Det ændrer sig radikalt, da Stochholm kaster sig ud i den lange indre digtdialog ’Den hvide by’, hvor jeget og dets andenstemme begiver sig ud på et langt digterisk trip i tiden. Her får musikken tid til at få fat, og så udvikler seancen sig til et mesmerisk bud på en nudansk ’Howl’-oplevelse. Det er poesi i bevægelse. Men er det jazz? I hvert fald er aftenen kurateret af digteren Søren Ulrik Thomsen under overskriften ’Jazz’n’Poetry’. Thomsen har valgt at overlade musikken til Det Glemte Kvarter. Forståeligt nok, eftersom gruppen er opstået ud fra et ønske om at lave musikalske fortolkninger af Thomsens digte.
