Presset på det danske sprog vokser. Derfor bør lovgiverne sikre, at dansk som modersmål ikke taber, når man fremmer brugen af engelsk og andre fremmedsprog i uddannelsessystemet, mener Dansk Sprognævn.

Derfor anbefaler nævnet nu, at man sammen med den nye nationale strategi for uddannelse i fremmedsprog også udarbejder en strategi, der styrker dansk. Og at man styrker dansk fagsprog ved at oprette en sprogbank , hvor man kan finde både danske og udenlandske fagudtryk og deres definitioner.

LÆS OGSÅ Sprogprofessor kritiserer det danske sprogpoliti

Sådan lyder hovedbudskabet i notatet ’Dansk sprogs status 2012’, som sprognævnet sendte til Kulturministeriet i går.

»Ønsket om at øge undervisningsudbuddet på engelsk har forplantet sig fra universiteterne til gymnasier og folkeskolen, og det er blevet mere uklart, hvor ansvaret for dansk er placeret. Undervisningen i dansk skal styrkes, for selv om vi lever i et flersprogligt globalt samfund, behøver det ikke at gå ud over vores sprog«, siger direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Dansk skal være lige så vigtigt som engelsk
Sprognævnet har i sin status set på dansk fra børnehaveklasse til ph.d.-niveau. Hvad angår folkeskolen, er nævnet bekymret over, at en arbejdsgruppe under Uddannelsesministeriet anbefaler, at eleverne får engelsk allerede fra første klassetrin, og at man på forsøgsbasis underviser i naturfag på engelsk.

»En solid forankring i modersmålet er en forudsætning for, at man bliver god til fremmedsprog. Hvis de anbefalinger følges, vil et andet sprog end dansk gøre krav på status som undervisningssprog, hvilket kan medføre, at danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt«, hedder det i sprognævnets status.

For det er ikke kun i dansktimerne, man lærer dansk. De øvrige fag er også med til at styrke elevernes ordforråd og evne til at udtrykke sig.

Risikoen er, at eleverne ikke opbygger en sikker beherskelse af fagordforrådet på dansk i de fag, der undervises i på engelsk, og får svært ved at formulere sig sammenhængende om emner, der er knyttet til fagene.

»De unge har allerede vanskeligheder med deres skriftsprog. De læser og skriver ikke så meget som tidligere, og de læser først og fremmest det, de selv skriver til hinanden på de sociale medier. Hvis man samtidig får signaler fra uddannelsessystemet om, at engelsk er vigtigere, så skal der meget til, før et ungt menneske synes, det er vigtigt at arbejde med sit danske«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Det danske fagsprog på kandidatuddannelser skal sikres
Hun mener, at det kan være udmærket at introducere engelsk tidligt. Men så skal man lade det gå på omgang mellem fagene, så det ikke ensidigt rammer naturfagene, og så man faktisk også får et bredere engelsk ordforråd.

Danmark ligger på en andenplads i Europa, når det gælder mængden af engelsksprogede uddannelser på kandidatniveau. På bare to år er udbuddet af engelsksprogede uddannelser øget med 25 procent.

LÆS OGSÅNye ord: Hvad er en ’sædcellecykel’? Eller en ’dystermule’?

Sprognævnet anbefaler derfor, at universiteterne skal gøre rede for, hvordan man sikrer udviklingen af det danske fagsprog på uddannelserne. Og at man ligesom i grundskolen opretter en flersproget termbank, hvor både danske og udenlandske fagudtryk samles, og at der sikres formidling af forskningsresultater på dansk på et højt niveau.

Engelsk truer det danske sprogs status
Selv er Dansk Sprognævns direktør mest bekymret for, hvad den store fokusering på engelsk kommer til at betyde for det danske sprogs status. For de mange tiltag om at benytte sig af engelsk i uddannelsessystemet, gør, at man ikke respekterer dansk så meget, som man gjorde før i tiden. Og som hun siger:

»Det sender nogle signaler til de unge om, at dansk ikke er lige så meget værd som engelsk. Og det skal man passe på med. Hvis toneangivende grupper begynder at tale engelsk, vil det smitte af på resten af samfundet. Så universiteternes valg af engelsk som undervisningssprog er ikke blot en praktisk foranstaltning, der skal tiltrække flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber. Det er også et signal om, at dansk har en lavere status«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken