Hånden på hjertet: Hvornår har du sidst brugt udtrykket ’pampusse’? 'Hårsigte'? Eller 'poussere'?

Nej, vel? Ingen af ordene er specielt benyttede, og det har Dansk Sprognævn derfor taget konsekvensen af.

I den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der udkommer 9. november, er der blevet luget ud blandt de allermest sjældne ordblomster i den danske sproghave. Derfor er hverken 'pampusse', som betyder 'tøffel', 'hårsigte', som er en sigte vævet af hestehår, eller 'poussere', som betyder 'drive fremad', med i bogen.

LÆS OGSÅDansk Sprognævn: Nu må danskerne gerne skrive akvarie og evangelie

Der er heller ikke blevet plads til ordene 'oppebie' (afvente), 'øjenlyst' (noget, som er smukt at se på), 'rufgardin' (et gardin, der hænger i foldede tunger), 'neme' (stjæle, tage), 'navlebind' (et bind, der dækker navlen på et nyfødt barn), 'baksgast' (en særlig matros), 'jægt' (fiskefartøj) eller 'nidsk' (hadefuld).

Også 'oaseged' (gedeskind til bogbinding) og 'barbitursyre' (organisk forbindelse) er røget ud af bogen. Og 'hulkort', som hører til de tider, hvor man talte om edb, kan man heller ikke længere slå op.

Visse stavemåder er også udgået i den nye retskrivningsordbog. 'Svejts' og 'jogurt' er f.eks. aldrig rigtig slået an blandt danskerne, som foretrækker 'Schweiz' og 'yoghurt'. 'Farfader' og 'ægbakke' bliver heller ikke brugt flittigt længere og erstattes derfor helt og holdent med 'farfar' og 'æggebakke'.

»Der er ingen, der slagter ordene«
Da Politiken sidste år bragte en liste på i alt 43 ord, som var i risikozonen for før eller siden at ryge ud af Retskrivningsordbogen, rejste der sig en tsunami af henvendelser fra læsere, der plæderede for ordenes overlevelse.

LÆS OGSÅ43 ord er i fare for at uddø

Tilhængere af ord som 'fusentast', 'kålhøgen', 'knibsk' og 'charlatan' kan dog ånde lettet op. 2012-udgaven af Retskrivningsordbogen vil stadig rumme disse og de øvrige udtryk – såsom 'døgenigt', 'sporenstregs', 'vindbøjtel', 'i dølgsmål' og 'knarvorn' – som ellers stod på listen over truede ord.

LÆSERNES DOMKålhøgen sejr: Her er politiken.dks nye yndlingsord

Men selv om et ord taber i stolelegen om at få en siddeplads i ordbogen, er det ikke ensbetydende med, at det er forbudt at bruge det. For eksempel findes mange fagudtryk ikke i Retskrivningsordbogen, selv om de benyttes flittigt inden for de respektive fag.

LÆS OGSÅStatsministeren bruger det: Kålhøgen har sejret

»Meningen med Retskrivningsordbogen er, at den skal dække det ordforråd, som danskerne må forvente at møde i løbet af hverdagen«, siger direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

»Så der ligger ikke en desavouering af de pågældende ord; det er bare en erkendelse af, at de ikke bliver brugt så meget. Men der er ingen, der slagter ordene – selv om et ord ikke står i 2012-udgaven af Retskrivningsordbogen, eksisterer det jo stadig, og man må stadig gerne bruge det«.

Fuck!
Netop 'tsunami', der fik sin sørgelige udbredelse efter flodbølgen i julen 2004, er et af de 4.500 nye ord, der er kommet med i den opdaterede udgave af ordbogen.

Her finder man flere ord fra madverdenen: 'cupcake', 'caffe latte', 'carpaccio', fra it-verdenen: 'sms' og 'app', fra familiesfæren udtryk som 'bonusbarn', 'bonusfar' og 'bonusmor', 'skole-hjem-samtale' – der har udkonkurreret 'forældrekonsultation' – samt 'nakkefoldsskanning', 'stamcelle', 'halloween', 'hæve-sænke-bord' og 'burka'.

Og så er ordet 'fuck' nu kommet med i ordbogen, både som udråbsord og som udsagnsord – at fucke af, at fucke op.

LÆS OGSÅ Skriv: Ændrer vi for meget på sproget?

Nogle af de nye ord er i virkeligheden langtfra nye – de har af en eller anden grund bare ikke været med før. Nogle, fordi de ikke var så udbredte, sidst ordbogen blev redigeret, andre, som f.eks. 'klapvogn', 'plantemargarine' og 'julebryg', fordi de slet og ret er undsluppet tidligere ordbogsredaktioners opmærksomhed.

»Der er 64.000 ord med i ordbogen, men der er jo langt flere ord i det danske sprog, så naturligvis kan vi ikke have alle ord med«, siger Anita Ågerup Jervelund, der er projektleder og redaktør på Retskrivningsordbogen 2012.

Sammen med resten af ordbogsredaktionen har hun siden 2007 gennemtrawlet den seneste ordbogsudgave fra 2001. Hvert et ord er blevet endevendt og diskuteret, fra a til å, noget man ellers ikke har gjort siden den udgave af ordbogen, der kom i 1986.

Badebold og badebukser
En af de ting, man har valgt at skære ned på i ordbogens alfabetiske opslagsdel, er de mange sammensatte ord: f.eks. badebold, badebukser, badebro, badeanstalt, for »der er ingen grund til at have dem alle sammen med«, siger Anita Ågerup Jervelund.

»Før tænkte man mere på at spare plads; nu bliver ordbogen lidt tykkere og lidt større i formatet. Vi har gerne villet gøre den mere brugervenlig, så nu har vi fået mange flere bøjningsformer med, orddelinger, betydningsangivelser og eksempler på ordenes brug«, siger projektlederen.

LÆS OGSÅSprognævn vil oprette bank med danske fagudtryk

Pladsen behøver man heller ikke tænke så nøje over længere, for på internettet er der uendelige mængder plads til ord, og på www.retskrivning.dk (eksternt link) vil man i fremtiden højst sandsynligt kunne finde de fleste af de ord, man leder forgæves efter i den trykte udgave. Som måske er redigeret for sidste gang.

»Der er rigtig mange, især i de yngre generationer, som nok vil bruge noget andet – slå op i appen f.eks. – og vi ser jo allerede, at flere ordbøger kun udkommer i netbaserede udgaver. Så meget tyder på, at der ikke vil blive behov for en trykt udgave i fremtiden«, siger Anita Ågerup Jervelund.