I dag tager både romankunsten og tegneserien et syvmileskridt fremad i Danmark.

Nemlig med bogen med den umulige (formel) titel, som ses i begyndelsen af artiklen – prøv selv at finde tasterne til de tegn på din computer, når du vil bestille bogen online, eller forestil dig bibliotekarens bøvl med at få den anbragt alfabetisk!

Der er ingen anden udvej end at indregistrere den under sin »eller«-titel: ’Gensyn med Heisenberg’.

En grafisk roman? Ja, grafisk er den da i dén grad, hver side har sit eget billedudtryk. Og roman? Ja, mon ikke, når nu der næppe er en side uden tekst, men hele sider fyldt med tekst, om end teksten så er lagt på en farveflade, under et mønster af splintret glas eller i et billedfelt af kosmologiske kortslutningsgnister ...

Forord af Niels Bohr
’Gensyn med Heisenberg’ er et af de mest ambitiøse litterære eksperimenter i årevis på det danske bogmarked. Rimeligvis med (fiktivt) forord af ingen ringere end Niels Bohr: »Der findes forklaringer, der gensidigt udelukker hinanden, men begge er nødvendige for en fuldstændig forståelse«.

Komplementariteten, der hænger uløseligt sammen med Heisenbergs usikkerhedsteorem om, at det måltes væsen – stof eller energi – populært sagt afhænger af måleinstrumentet.

Hvordan omsætter man de erkendelser til billedfortælling?

Drengen med ravnen på skulderen
Her sker det ved to grundgreb: For det første veksler flere fortællinger og krydser hinanden, hver med sit særlige grafiske udtryk.

Forfatteren og landmåleren spiller skak – for »det er metafysisk fusk at ville gøre tilfældet til skæbne ... skæbne er snarere en enhed af nødvendighed og frihed«, men især forfatteren har samtidig forhold til en række kvinder. En af dem er Louisa Brik, søster til Lilja, der elsker forfatteren langt højere, men fjernere, og begge søstre til urmager Brik, der er gift med selvudslettende Estella, men kun begærer sin førstnævnte søster.

Den promiskuøse verdensborger Ulrika von Kühn kredser også i dette planetsystem.

Alle bor de – ligesom drengen med ravnen på skulderen, knægten med hareskåret og statssekretærens datter Rósemarie i underkjolen – på øen Presenca sydvest for Azorerne.

Undtagen den islandske skjald Olaf Kárason Ljósvikingen, hvis biografi er lagt som gulnede løsblade ind mellem de begivenhederne på den sydatlantiske lokalitet, hvis navn jo betyder Tilstedeværelse, Eksistens - men hvis hovedstad hedder Ekbatana. Foruden Claussens digt refererer teksten frit til alt fra Shakespeare til den teoretiske fysik.

Det uudsigelige udsagt
For det andet er tekst og billede hver for sig utilstrækkelige til at fatte fortællingerne, billederne noget supplerende, måske modsat, af teksten: Teksten sender f.eks. en række personer op og ned ad en hoteltrappe, men billedet viser kun den tomme trappe i snevejr: Trappens konstans over for menneskelivenes flygtighed?

Ja, men også den mulighed, at det hele kun findes i et menneskes tanker nedfældet på papir – altså bevidstheden som eneste konstans. Fortabelsen er hele tiden til stede, antydet og virkeliggjort i personernes forløb såvel som i (typo)grafikken: Teksten svinder bort som tegningernes disede gråtoner mod slutningen.

Hvis kunstens største ambition er at indkredse det uudsigelige og fastholde det flygtige øjeblik, hvor det individuelle smelter sammen med altet, fuldbyrdelsen med fortabelsen – og dét er jo ambitionen, selv om det lyder noget opstyltet i denne form! – ja, så forklarer det også, hvorfor kunsten er en kilde til vedvarende energi: Ambitionen er umulig at opfylde.

Når oplevelsen fastholdes materielt som tekst, billede, lyd eller et møde mellem de dele, er flygtigheden netop fastlåst i form, det uudsigelige udsagt.

Kompetente ophavsmænd
Men man kan komme tæt på. Vel også endnu tættere end ’Gensyn med Heisenberg’, for kunsten stræber jo videre. Men kun at kalde dette bud for en »perspektivrig fornyelse« i den retning er snarere årets underdrivelse.

Ophavsmændene har alle forudsætninger for dette spring ud i verdensrummet mellem tekst og billeder: Oscar K (alias Ole Damgaard) står med sin frenetiske flid senest bl.a. bag teksten til Dansklærerforeningens nye klassikergendigtninger (’Hamlet’, ’Candide’ m.fl. med illustrationer af Dorte Karrebæk) og graphic novel-serien om ’Lille Miss Nobody’ (tegnet af Rasmus Bregnhøi).

LÆS ARTIKEL Forfatteren Oscar K. har et særligt talent

Mens Teddy Kristiansen bl.a. i 2005 blev Eisner-prisbelønnet for ’It’s a bird’ (med tekst af Steven T. Seagle) og i 2008 udgav den raffinerede og meget smukke billedfortælling ’Den røde dagbog’, i sig selv en roman i albumformat.

LÆS ARTIKELEn prisbelønnet lokumsidé

’Gensyn med Heisenberg’ læser man i en berusende tilstand af vedvarende svimmelhed – hvor er mit fodfæste?