Lyt til artiklen
Ikke sjældent lyder der brok over, at danske film er alt for ens. Men hvis der er tale om en bevidst eller ubevidst ensretning, er det en homogenisering, som må indtræffe et eller andet sted i mødet med den virkelige verden efter tiden på Filmskolen.
Sådan ser det i hvert fald ud efter mødet med de seks fiktionsafgangsfilm fra 2017. I nogle årgange kan man måske identificere et stærkt fælles forbillede, en æstetisk strømpil i tiden eller blot et fælles behov om at udstikke en velformuleret ansøgning til den kommercielle filmbranche, men 2017 er på en ret skøn måde i øst og vest. Med alt, hvad det indebærer af struttende selvsikkerhed og bævende hjerter på usikker grund.
