At denne nye græske filmbølge er ebbet ud igen, giver næppe Argyris Papadimitropoulos søvnløse nætter. Han var på banen længe før den græske weird wave og er at dømme efter ’Suntan’ af en mere robust støbning.
I stedet for surrealisme dyrker han en noget anstrengt komisk realisme af den mere traurige slags i historien om ’Suntan’s midaldrende hovedperson.




























