Hvis du og jeg skulle skrive den perfekte popsang lige nu, hvad ville så være det første, vi skulle gøre?

»For mig er den perfekte popsang egentlig ret enkel, så jeg vil mene, at vi ikke skal gøre det alt for kompliceret. Og så skal vi finde et emne, vi begge kender noget til. Noget, vi føler os passionerede omkring. Jeg har selv haft en tendens til at gøre ting mere komplicerede, end de egentlig var. Men jeg tror, at en vis enkelhed er at foretrække. »Yesterday, all my troubles seemed so far away/ Now it looks as though they’re here to stay/ Oh, I believe in yesterday ...«. Der er ikke noget synderlig kvikt over de linjer, vel? Men de er formidable. Det samme gælder The La’s ’There She Goes’. Og The Wannadies med ’You and Me Song’. Så jeg vil foreslå, at vi holder det enkelt«.

LÆS OGSÅRobbie Williams sender sin karriere ud i forlænget spilletid med nyt album

Hvad skulle emnet være i den perfekte popsang?

»Savn. Behov. Længsel. Anger. Vemod. Håb. Glæde. Melankoli. Bundet sammen i et lille, klart budskab. Enkelt og komplekst på samme tid«.

Skal det være en sjæler, eller skal man kunne danse til den?

»Hvis det er den perfekte popsang, vi er ude efter, vil jeg mene, at vi skal lande et sted mellem ballade og mid-tempo. Up tempo-sange er ikke langtidsholdbare. Så jeg tænker noget mid-tempo, lidt ligesom min egen sang ’Feel’«.

LÆS OGSÅPopdrengen Robbie tager på turné med nyt album

Hvilket instrument vil du bruge, når du skal skrive den perfekte popsang?

»Jeg brugte mine fem første soloplader på at skrive sange på en guitar. Men jeg gjorde det til døde, så til sidst holdt jeg op. Jeg tror, klaveret er bedre. Det er bedre til at ramme den tone, vi leder efter til den perfekte popsang«.

LÆS OGSÅRobbie siger farvel til Take That igen

Hvilken sang synes du er dit eget bedste forsøg på at skrive den perfekte popsang?

»Uh, det ville være arrogant ... Tølperagtigt ... Selvbedragerisk ... Så okay, jeg nævner et par stykker! Nej, jeg synes faktisk, det er lidt sært selv at skulle pege på sine egne forsøg på at opnå perfektion. I virkeligheden har alle mine sange været forsøg på at skrive den perfekte popsang. ’Back for Good’ er ret tæt på perfekt, men den havde jeg jo ikke noget med at gøre. Jeg sang kun. Men ’Angels’. Og ’Feel’. ’Advertising Space’. Og ’Better Man’. Derfra gik jeg over til at forsøge at være interessant, selv om jeg nok i virkeligheden skulle have brugt min tid på at forsøge at skrive den perfekte popsang ... Men når det er sagt, synes jeg faktisk, at ’Candy’ (førstesinglen fra Williams’ nye album ’Take the Crown’, red.) er en ret catchy sang«.

LÆS OGSÅRobbie W. reddede Take That-festen i Parken

Nu har du nævnt ’Feel’ et par gange. Hvad er det, der er specielt ved den sang?

Tegning:  Mette Dreyer »Popmusik elsker ekstreme følelser. Og popmusik elsker et modigt statement. Og jeg havde så afgjort ekstreme følelser, da jeg skrev den sang. Det var muligvis den mest triste dag i hele mit liv. Ikke fordi jeg havde nogen egentlig grund til at være ked af det, men fordi der var en kemisk ubalance i min hjerne, der gjorde, at mit liv føltes som et fængsel. Jeg kunne ikke udstå livet. Så ’Feel’ kom ud af en dyb smerte. Og det synes jeg selv, der kom noget meget råt og ærligt ud af. Omkvædet er også såre simpelt. »I just wanna feel real love in the home that I live in«. Sådan har vi det vel alle sammen«.

LÆS OGSÅRobbie: Ordet 'has-been' er fucking forfærdeligt

»’Feel’ ramte et virkelig godt samspil mellem enkelheden i omkvædet og så verset, hvor jeg synger »I sit and talk to God, and he just laughs at my plans/ My head speaks a language I don’t understand«. Der er noget ret kvikt i de linjer, men ikke så meget, at det går ind og komplicerer noget«.

Hjælper det at være ked af det, når man skal skrive en god sang?

»Nu har jeg jo været trist ret ofte ... (han griner, red.). Men det har faktisk ændret sig. Det nye album føles anderledes. Jeg har skrevet en del med Gary Barlow (fra Take That, red.). Vi skrev for eksempel ’Candy’ sammen, og på et tidspunkt bemærkede han, at jeg jo faktisk havde skrevet en glad sang. Jeg ser ellers normalt ikke mig selv som en, der skriver glade sange«.

LÆS OGSÅTake That: Det var en forfærdelig beslutning

Som soloartist har du gjort det til et Robbie Williams-varemærke at bruge dig selv meget i dine tekster. Som på ’Strong’, hvor du vågner op om morgenen og ligner Kiss uden makeup. Og på ’Be a Boy’ fra ’Take the Crown’, hvor du synger »They said it was leaving me/ The magic was leaving me/ I don’t think so«. Er det en nødvendighed at bruge sig selv?

»Ved du hvad, jeg har faktisk slet ikke selv skrevet den sidste linje, du nævner. Den fulgte med sangen. Men den appellerede helt klart til mig. Mange anmeldere tror, at det, jeg skriver, er selvbiografisk. Ofte har de ret, men ikke altid. Jeg kan godt skrive en biografisk tekst om et andet menneske, men det vil altid være, fordi jeg kan sætte mig ind i, hvordan han eller hun har det. Man skal skrive om det, man ved noget om. Jeg ved ikke meget, men jeg ved, hvad jeg føler«.

LÆS OGSÅRobbie i Amsterdam: »Spis aldrig skaldyr om sommeren«

Er der en perfekt popsang, du ville ønske, du havde skrevet?

»'Dancing Queen' med Abba er en ret fantastisk sang, men det er også en magisk tidskapsel. Hvis du skrev den sang i dag, ville den ikke lyde på samme måde. Det samme med 'Imagine'. Men jeg lytter daglig til radioen, hvor jeg hører sange, jeg ville ønske, jeg havde skrevet. Men i stedet for at indrømme det, bliver jeg bare misundelig og siger, at det er noget lort«.

Lyt til Robbie Williams nye album 'Take The Crown':