Kolbekanden

1925 Med Sintrax’ kolbekande blev fremtiden indledt i de moderne køkkener. Færre havde råd til mange tjenestefolk, så det gjaldt om at indrette sig med funktionelle ting, der let kunne betjenes af en enkelt person – som regel husmoren eller pigen i køkkenet.

Tyske Otto Schott havde opdaget en glastype, der var resistent over for varme, og han hyrede designerne Gerhard Marcks og Wilhelm Wagenfeld til at lave køkkenting til virksomheden Sintrax. Et af de første produkter, som de to herrer designede, var kolbekanden, der var inspireret af Bauhausskolens maskinæstetik, og som stort set var fremstillet i ren glas.

Ved hjælp af vakuum stiger det kogende vand fra den nederste kolbe op i den øverste, hvor det blander sig med kaffebønnerne og koger lidt. Når varmen slukkes under kanden, siver kaffen langsomt ned i den nederste kolbe, og kaffen er færdig. Kolbekanderne blev for alvor populære i 1960’erne, for de er faktisk ret lette at anvende. Men desværre også noget værre svineri, for kaffen bobler ud over komfuret, og kolben skal renses for grums og vaskes grundigt. Har man hang til at lege fysiklærer hjemme på matriklen, så er kolbekanden et must.

Espressokanden 1933

200 millioner espressokander er der blevet solgt, siden italieneren Alfonso Bialetti opfandt aluminiumskanden i 1933. Bialetti, der var uddannet metalarbejder i Paris, eksperimenterede i lang tid med en kaffemetode, der ville kunne frembringe en ordentlig stærk kaffe på ingen tid.

Brugen af aluminium sikrer, at vandet hurtigt koger, og fordi kaffens aroma går ind i materialet, bliver kaffen stadig mere aromatisk for hver kop. Håndtaget var oprindelig i bakelit, og kandens ikoniske form var inspireret af tidens art deco – hvorfor kanden kan minde om den smukke Chryslerbygning i New York.

Når man skal brygge kaffe, fylder man espressokandens bund med vand op til den lille luftventil, fylder filteret med kaffe, skruer kanden sammen og sætter den over ilden. Efter få øjeblikke har man noget af det bedste kaffe, man kan opdrive.

Stempelkanden

På engelsk kalder man den en French Press – herhjemme ofte blot en Bodum-kande, fordi det er takket være Bodum, at stempelkanden i dag er blevet en designklassiker på linje med Arne Jacobsens stabelstole og Philippe Starcks citronpresser. Det var oprindelig italieneren Calimani, der opfandt stempelsystemet i 1933, men det var først, da den danske designer Carsten Jørgensen tegnede den kendte kaffekande for Bodum i 1982, at den for alvor slog igennem.

Kanden er både strømlinet og hyggelig på samme tid og kan skilles fuldkommen ad, hvilket gør den let at rengøre og reparere, hvis en af delene går i stykker. Stempelkanden er blevet kopieret i utallige versioner, og Bodum har selv lavet en model i stål, der kan bruges som termokande, hvilket jo kan være ganske praktisk.

Nescafé

Rent designmæssigt må nescafeen nok siges at være et højdepunkt i en brugermæssig sammenhæng, men et totalt lavpunkt når det handler om æstetik og smag. Godt design handler jo om funktion, og man må sige, at den frysetørrede kaffe, der doseres direkte ned i en kop og overhældes med varmt vand, er genialt tænkt.

Her er hverken brug for fancy udstyr, masser af tid eller en opvaskemaskine til efterfølgende at gøre alle remedierne rene igen. Frystetørret kaffe – eller instant coffee, som det hedder på engelsk – blev opfundet i 1901 af japaneren Satori Kato, der arbejdede som videnskabsmand i Chicago. Andre tog hans ideer til sig, og Nescafé lancerede sin version i 1938, der siden kun er blevet stadig mere populær.

Kaffefiltret

I 1908 var kaffen blevet så bitter hjemme hos den tyske husmor Melitta Bentz, at hun tog et stykke papir fra sin søns notesblok, som hun lagde ned i bunden af en lille skål med huller i, som hun placerede oven på en kaffekande. Hun hældte kaffebønner ned i skålen og derpå kogende vand, hvorpå hun efter få øjeblikke kunne servere en herlig kop kaffe uden grums og uden den bitre smag, der hidtil havde præget kaffen.

Kaffefiltrets forløber var opfundet, og samme år tog Melitta Bentz patent på sin opfindelse og etablerede firmaet Melitta Bentz, som i 1930’erne udviklede kaffetragten i porcelæn og det kræmmerhus- formede kaffefilter. Filteret og tragten er blevet ikoner inden for moderne design, og deres form og funktion har ikke ændret sig meget siden 1930’erne.