Det er takket være folk som Otto Schott, Alfonso Bialetti og Melitta Bentz, at vi laver kaffe, som vi gør i dag. Otto Schott introducerede nemlig glaskanden til markedet, og der findes næppe et eneste dansk hjem, hvor der ikke bliver produceret kaffe i en glaskande, hvad enten det er i en stempelkande eller en almindelig kolbekande. Melitta Bentz opfandt kaffefilteret, og Alfonso Bialetti introducerede os til espressokanden, der kan sættes direkte på blusset, og som er fast inventar i rigtig mange hjem i hele verden.
LÆS ARTIKEL Fem store kaffe-opfindelser
Takket være de tre - og en masse ingeniører, designere og teknikere - er kaffebrygning i dag en smal sag og en mildere drik end gamle dages, hvor man kogte vandet sammen med bønnerne, hvilket betød, at man ofte sad tilbage med en knasende fornemmelse mellem tænderne.
Fire kopper om dagen
Finnerne er det folk, der drikker mest kaffe i verden. 1.652 kopper drikker Esko, Maarit og Jussi hver om året, mens vi i Danmark kommer på andenpladsen med 1.469 kopper om året, hvilket vil sige, at hver eneste dansker drikker fire kopper kaffe hver dag.
Sådan har det ikke altid været. Engang drak vi mest øl, men det ændrede sig langsomt fra 1660'erne, da kaffen gjorde sit indtog. Venetianske købmænd havde taget ristede kaffebønner med sig hjem fra de arabiske lande, hvor kaffen havde bevæget sig op fra Vestafrika. Langsomt bredte kaffen sig over Europa, og hollænderne opdagede, at befolkningen godt kunne lide den sorte drik. Derfor begyndte de at dyrke kaffe på deres plantager i kolonierne i Sydøstasien - blandt andet Java i 1699, og senere kom kaffen til Brasilien, der i dag er verdens største kaffedyrkende nation.
