Annonce
Annonce
Nyt om mad

'Selvfølgelig' kommer køerne på græs

På ti år er antallet af malkekøer på græs faldet fra 75 til 25 procent.

Fakta

Malkekøer på græs:

2013: 25 procent
2010: 35 procent
2003: 75 procent
1975: Tilnærmelsesvis 100 procent

Kilde: Tal fra Videncentret for Landbrug baseret på tællinger og skøn ud fra konsulenters tilbagemeldinger

Besætninger:

Der er 3.920 malkekvægsbesætninger i Danmark. For 25 år siden var tallet 32.000. Landets største besætning var i 2011 på 1.250 køer. Danmark har et af Europas højeste besætningsgennemsnit.

Årskøer per besætning gns.:
1980: 34
1990: 42
2000: 69
2012: 156

Kilde: landbrugsinfo.dk

Mælkeydelse:

Malkekøers årsydelse i kg mælk

1980: 5.243
1990: 6.693
2000: 7.610
2012: 9.019

Kilde: landbrugsinfo.dk

De spjætter. Slår med bagbenene i en kejtet dans. De tunge kroppe ramler sammen i eufori over at være blevet sluppet løs på markerne efter en vinter i stalden.

Rekordmange danskere, 153.000 i alt, så med, da de økologiske køer kom på græs på årets økodag i april.

LÆS OGSÅPå Kollerødgård må køerne vente med at græsse

Interessen bakkes op af en ny undersøgelse foretaget af YouGov for dyrevelfærdsorganisationen WSPA, der viser, at 55 procent af danskerne forbinder mælk med græssende køer på marken.

LÆS OGSÅDesignerko giver skummetmælk

Virkeligheden for danske køer er imidlertid en helt anden. De grønne græsmarker er i dag forbeholdt minoriteten af de danske malkekøer, og antallet af malkekøer på græs er styrtdykket på 10 år.

I dag får kun 25 procent af de danske malkekøer lov til at komme på græs i sommerhalvåret, mens 75 procent af malkekøerne i 2003 kom på græs om sommeren. Det viser tal fra Videncentret for Landbrug under brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

»I reklamer og i børnebøger er køer altid afbilledet på en dejlig grøn græsmark, så det er det billede, der bliver skabt, men som desværre ikke har noget med virkeligheden at gøre længere«, siger kampagnechef i WSPA Pernille Fraas Johnsen.

Store malkekvægsbestande
Det er et krav, at de økologiske malkekøer skal på græs fra 15. april til 1. november, og de har de seneste 10 år udgjort cirka 10 procent, så det er malkekøer i de konventionelle landbrug, der i mindre grad får græs at mærke under klovene.

Udviklingen for de konventionelle køer skyldes blandt andet, at de danske malkekvægsbesætninger er blevet betydelig større, og det er især de store landbrug, der ikke bringer deres malkekøer på græs, fordi det er forbundet med store udfordringer.

I februar forsvandt desuden de konventionelle landmænds eneste økonomiske incitament til at bringe sine konventionelle køer på græs:

Arla måtte omlægge sit Lærkevangkoncept, der oprindelig blev lanceret som lidt dyrere mælk fra køer på græs tilbage i 2007, »fordi græsset får det bedste frem i mælken«.

Dengang afspejlede prisen de dyrere produktionsvilkår ved græsning, men fra februar er Lærkevang ikke længere nødvendigvis fra køer på græs, men derimod en 24-timers ekspresmælk.

LÆS OGSÅSådan spiser du økologisk uden at betale mere

»Vi har set en stor nedgang i salget af Lærkevang. Det, der driver valget af mælk, er friskhed, økologi, danskhed og pris, og der var vores Lærkevangkoncept ikke stærk nok. Vores analyser tyder på, at køer på græs alene ikke er noget, der driver valget af mælk«, siger Arlas marketingdirektør, Jakob Bernhard Knudsen.

Arla vurderer dog, at omlægningen af Lærkevang ikke kommer til at betyde, at færre køer kommer på græs, fordi de fleste af Lærkevanggårdene allerede inden konceptet havde køerne på græs.

Et glas ko på græs
I dyrevelfærdsorganisationen WSPA tror man, at den manglende efterspørgsel skyldes, at forbrugerne ikke er klar over, at konventionel mælk langtfra altid stammer fra græssende køer.

»Det har nogle velfærdsmæssige konsekvenser for køerne, at forbrugerne ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud.

LÆS OGSÅMinimælk vinder smagstest på sin fede smag

En efterspørgsel på mælk fra græssende køer vil kunne få flere køer ud af staldene, men efterspørgslen opstår ikke, fordi forbrugerne går ud fra, at den mælk, de køber, er fra køer på græs«, siger hun.

Hos Økologisk Landsforening har man heller ikke kunnet mærke efterspørgsel efter ’græsmælk’ fra økologiske landbrug, som er forpligtet til at bringe køerne på græs.

Mens salget af økologi generelt er stigende, er omsætningen af økologisk mælk faldet 10 procent fra 2011 til 2012, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Samtidig er billigmælken steget fra 5 procent til over 50 procent i løbet af de seneste 10 år.

LÆS OGSÅVinder-mælk fremstilles på gammel benzintank

»Det er en markant trend, at færre køer kommer på græs. Man kunne ellers tro, at den større økologiske bevidsthed smittede af på de konventionelle landbrug, men det er det modsatte, der er tilfældet. Det er uheldigt, for det at købe billigt er at købe dyrt, fordi det går ud over naturen, dyrenes velfærd og i sidste ende vores sundhed«, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Derfor sætter Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier nu gang i en kampagne, der reklamerer med, at økologisk mælk er »et glas køer på græs«.

Velfærd og sundhed
Køer i stalde står ikke bare i skærende kontrast til forbrugernes forventninger om græssende køer.

Det er også en bekymrende udvikling i forhold til dyrevelfærd og dyresundhed, siger Jan Tind Sørensen sektionsleder, Institut for Husdyrvidenskab fra Aarhus Universitet:

»Der er flere indikatorer, der tyder på, at velfærden er bedre, når køerne er på græs«, siger han.

Forskere fra instituttet har vurderet kvægbesætningers velfærd om sommeren, når de gik på græs og igen om vinteren, når de stod på stald.

De fandt, at køerne har en markant bedre velfærd om sommeren, og det resultat bliver bakket op af flere internationale undersøgelser. Samtidig viser resultater, at køernes risiko for at dø eller blive aflivet halveres i besætninger, der græsser om sommeren.

Desuden bliver mælkekvaliteten forbedret, når køerne græsser i sommerhalvåret.

Mere omega 3-fedtsyre i græsmælk
»Når en ko får en væsentlig del af sin føde fra græs, så ved vi, at det påvirker mælkekvaliteten positivt«, siger Mette Krogh Larsen, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Mælk fra køer på græs indeholder væsentlig mere linolensyre, som er en gavnlig omega 3-fedtsyre.

Samtidig bliver mælken mere gullig, fordi den indeholder en større andel af det stof, der hedder betacaroten, som er et forstadie til a-vitamin. Og endelig forandrer smagen sig. Græsmælk har en krydret smag, mens staldmælk har en sødlig smag, der minder lidt om cornflakes.

LÆS OGSÅStaldkøer giver dårligere mælk

»Hvis en landmand kunne få samme bundlinje og samtidig få en mælk, der er ernæringsmæssigt bedre ved at sætte sine køer på græs, tror jeg, at mange ville hoppe på. Men så længe de ikke får en højere afregning for græsmælk, er det svært at finde motivationen til det«, siger Mette Krogh Larsen.

Græs er ikke altid gunstigt
Spørger man kvægbranchen, er det imidlertid ikke altid den bedste løsning for køerne at blive sendt på græs.

Store græsningsarealer tilstrækkelig tæt på gården og gode drivveje, der ikke bliver trådt op til mudder og medfører skader, er nødvendige forudsætninger for afgræsning, specielt når besætningerne når en vis størrelse.

Samtidig er der en række fodringsmæssige udfordringer ved at have besætninger på græs, fordi fordringsværdien i græsset ændrer sig både i løbet af døgnet og sæsonen

»Vi lægger vægt på, at køer skal have det godt 365 dage om året. Hvis den enkelte landmand vurderer, at han bedst kan klare det ved, at køerne er på stald, så har vi det fint med det, men vi opfordrer landmændene til at overveje, om afgræsning kan være en fordel«, siger Peter Stamp Enemark, landskonsulent i Videncentret for Landbrug under brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

En anden forklaring på, at færre køer kommer på græs, er, at mange moderne stalde benytter sig af robotmalkning, og det er typisk en forhindring for at bringe malkekøer på græs.

Astrid Lindgrens lov
Videncentret for Landbrug er sammen med Aarhus Universitet med i et EU-projekt, som forsøger at få robotmalkning til at harmonisere med afgræsning, og samtidig forsøger forskere at udvikle fodringssystemer, der gør det lettere at have køerne på græs. Det er sådanne systemer, der skal være med til at vende udviklingen, mener Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet.

»Systemerne burde gøre afgræsning til et konkurrencedygtigt alternativ også for konventionelle landmænd. Det vil gøre afgræsning til et mere reelt og fornuftigt valg for dem«.

LÆS OGSÅDanskerne drikker nu mindre økologisk mælk

WSPA kæmper for at få en europæisk lovgivning, der kræver, at alle køer skal på græs i sommerhalvåret.

Det er allerede tilfældet i Sverige, hvor Astrid Lindgrens lov fra 1988 sikrer, at alle svenske køer kommer på græs i sommermånederne.

»Det kræver selvfølgelig ordentlige forhold, ordentlige græsmarker og ordentlige drivveje, men det kan sagtens lade sig gøre. Men så længe kvægbranchen nærmest problematiserer, at køer går på græs, så er det svært«, siger Pernille Fraas.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce