Annonce
Annonce
Økonomi

Dramatiske tal dokumenterer det økonomisk splittede Danmark

I flere kommuner omkring storbyerne vokser privates formuer eksplosivt, mens de styrtdykker i andre. Uligheden er løbet løbsk, advarer økonomer.

Annonce

Hvis man som indbygger i den nordsjællandske by Frederiksværk synes, at man er blevet fattigere det seneste årti, er det ikke så mærkeligt. En gennemsnitsfamilie i Halsnæs Kommune har på 10 år mistet mere end en tredjedel af formuen og ejer nu værdier for lidt over 550.000 kroner.

Hvis man som indbygger i Holte i Rudersdal Kommune godt 30 kilometer mod sydøst har lidt svært ved at sætte sig ind i problemerne, er det heller ikke så mærkeligt. En gennemsnitsfamilie i Rudersdal Kommune har i samme periode øget sin formue med 39 procent, så hver familie nu ejer værdier for knap 3,8 millioner kroner.

På 10 år er det økonomiske danmarkskort blevet radikalt forandret. Beboerne i og rundt omkring storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg har fået markant flere penge, især på grund af stigninger i deres ejendomsværdier eller deres aktiebeholdninger.

I samme tidsrum er økonomien udhulet hos familier på næsten hele Sjælland og i Sydjylland af både faldende boligpriser og jobtab.

Mere opsplittet end for 10 år siden

Der tegner sig et billede af et Danmark, der bliver revet midt over

Jonas Schytz Juul, cheføkonom

Dette fremgår af de nyeste tal for danskernes formuer, som Danmarks Statistik udsendte for 2 uger siden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for Politiken bredt tallene ud på kommuner, og det har skabt et kort over vindere og tabere i et begivenhedsrigt årti fra 2004 og frem til 2014. Et årti, der først omfattede eksplosive stigninger i huspriserne og derefter en lammende finanskrise.

Danmarkskortet viser, at nogle kommuner – med velhaverområderne omkring København som de mest markante – nu har fået genskabt familiernes formuer, så de nærmer sig toppen fra før finanskrisen. Mens de øvrige sjællandske kommuner som Halsnæs, Gribskov og Ishøj i spidsen aldrig har rettet sig igen efter krisen.

LÆS OGSÅ:København er en parasit på det såkaldte Udkantsdanmark

»Den her analyse bekræfter, at der bliver større og større forskel mellem kommunerne. Vi har nogle kommuner med vækst, og vi har udkantskommuner, hvor formuerne rasler ned. Der tegner sig et billede af et Danmark, der bliver revet midt over«, siger Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene bekymrer Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved RUC og har forsket i ulighed.

»Vi har fået et betydelig mere opsplittet samfund, end det vi havde for bare 10 år siden«, siger han: »Det er ikke godt på længere sigt. Danmark har været kendt for en stor social sammenhængskraft, og det er ved at gå fløjten, når nogen oplever, at de står på perronen og toget kører hastigt forbi dem«.

Uligheden vokser i hele verden

De nye tal dumper direkte ned i en årelang diskussion om ulighed. Danmark har i mange år været kendt for at have et af de mest lige samfund i verden. Ulighed kan måles på den såkaldte Ginikoefficient, og her ligger Danmark i øjeblikket som det mest lige land blandt alle de vestlige økonomier i organisationen OECD.

Men overalt i verden – også i Danmark – har uligheden i flere år været stigende. I Danmark er uligheden for indkomster steget gradvis over de seneste 30 år, og når Danmark alligevel fortsat har førstepladsen for lav ulighed i OECD, skyldes det i høj grad, at lande overalt i verden ser øgede skel mellem rige og fattige.

Den udvikling har udløst advarsler fra både OECD og Den Internationale Valutafond, der mener, at ulighed skaber dårligere og fattigere samfund.

Socialminister er ikke bekymret

I den liberale tænketank Cepos fremhæver cheføkonom Mads Lundby Hansen, at hovedfokus ikke bør være alene på ulighed, men på, hvordan man skaber vækst i hele samfundet. Hvis det kræver reformer, der øger uligheden, bør man ikke være så bekymret over det.

LÆS OGSÅ:Den stigende økonomiske ulighed svækker vores glæde ved livet

»Ulighed er selvfølgelig ikke godt i sig selv. Men ulighed er en bivirkning af reformer, der øger vækst og beskæftigelse. Hvis vi i Danmark for eksempel lemper aktiebeskatningen, vil det få uligheden til at stige, men det kan det danske samfund sagtens klare«, siger cheføkonomen.

Heller ikke social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er bekymret over tegnene på øget ulighed.

»De nye tal rokker ikke ved billedet af Danmark som et land uden store økonomiske skel, og der er ingen grund til at dramatisere familiernes økonomi, der i langt de fleste tilfælde er sund og robust«, skriver hun i en mail til Politiken.

Det er professor Bent Greve helt uenig i:

»USA’s præsident Kennedy sagde engang: Tidevandet skal løfte alle både. Men det, der sker nu, er, at tidevandet løfter de riges både og ikke de fattiges joller«.

Redaktionen anbefaler

Der kommer til at stå grædende børn på gaden

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce