Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. maj. 2012 KL. 11.01

Ni dræbt i nyt Taleban-angreb mod skolefolk

Formodede Taleban-oprørere i Afghanistan angriber politi og skolevagter og dræber ni.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Fem afghanske politibetjente og fire livvagter for en undervisningschef er dræbt af formodede Taleban-oprørere ved to angreb i nat.

De fem politibetjente omkom, da en bombe eksploderede under deres bil under en patrulje i den vestafghanske provins Farah, siger en regional politichef.

Han oplyser, at »fjender af Afghanistan« stod bag angrebet. En benævnelse afghanske myndigheder anvender om Taleban-oprørere.

Yderst farligt område
De fire livvagter blev dræbt, da de sammen med en lokal undervisningschef i den østlige provins Paktika var på vej tilbage til hovedbyen Sharana efter en inspektionstur til flere skoler i området.

Paktika grænser op til Pakistan, og provinsen betegnes som yderst farlig med mange væbnede oprørere.

En vejsidebombe udløst med en fjernkontrol eksploderede, netop som de fem mænd kørte forbi. Undervisningschefen blev alvorligt såret, men han skal være uden for livsfare. De fire vagter døde på stedet.

Yderligere fire ansatte i provinsens skolevæsen blev kvæstet ved bagholdsangrebet.

Angreb rettet mod skoler
Taleban-oprørere har i den senere tid rettet adskillige angreb mod skoler, lærere og andre ansatte i undervisningssystemet som led i deres oprør mod den afghanske regering i Kabul og de udenlandske styrker i landet.

Tidligere på ugen brændte oprørere en skole ned i provinsen Nangarhar. I provinsen Ghanzi har snesevis af skoler været lukket i en længere periode på grund af trusler fra Taleban.

Skolerne åbnede igen i sidste uge, efter at klanledere mæglede og gav sikkerhedsgarantier.

Mens Taleban styrede Afghanistan mellem 1996 og 2001 blev piger forbudt at gå i skole.

LÆS OGSÅAfghansk piges torturbødler får 10 år hver

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau