Danmark er godt på vej til at forspilde chancen for at få del i de mange arbejdspladser og milliarder af kroner, der skjuler sig i den grønlandske undergrund.

I stedet er stormagten Kina parat til at ofre astronomiske summer i minedrift og sjældne jordarter, der er forudsætningen for alt fra computere over iPhones til vindmøller.

Et kinesisk kontrolleret selskab har netop indsendt en ansøgning på 6.000 sider til de grønlandske råstofmyndigheder, der skal bane vejen for bygningen af en jernmine for enden af Godthåbsfjorden.

Tiltrækker tusinder
Inden årets udgang forventer virksomheden, London Mining Greenland, at få svar på, om de må gå i gang med et projekt til knap 14 milliarder kroner.

I så fald vil Grønlands små 57.000 indbyggere få selskab af op mod 2.000 kinesiske gæstearbejdere, når anlægsarbejdet går i gang.

»Der skal både bygges en havn, en vej på 103 kilometer og en fabrik oppe ved minen. Vi håber at kunne begynde produktion sidst i 2015 eller begyndelsen af 2016«, forklarer Kaj Kleist, kommunikationsdirektør i London Mining Greenland.

LÆS MEREKina: Vi åbner nyt kapitel med Danmark

Ifølge chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, skal man ikke tage fejl af, at Kina har store strategiske og økonomiske interesser i Grønland, der hører ind under det danske rigsfællesskab.

Vil lave supermagneter
Når den kinesiske præsident Hu Jintao senere på ugen kommer til Danmark, er det ikke kun for at høre om grøn teknologi, energibesparelser og H.C. Andersen.

»Grønland har Kinas største interesse, fordi det ligger inde med mange af de råstoffer og mineraler, der er en betingelse for den fortsatte kinesiske vækst. Både EU og USA har sovet i timen, når det drejer sig om at se de fremtidige muligheder. Kineserne tænker langt frem, og det var den måde, de fik monopol på de sjældne jordarter, før nogen andre i Vesten opdagede værdien«, siger Nils Wang, der savner en vision for, hvad rigsfællesskabet vil sammen:

»Det kunne være interessant, hvis Danmark og Grønland slog sig sammen om at producere supermagneter i stedet for at lade kineserne gøre det«.

På vej til at vågne op
Også pumpegiganten Grundfos er skeptisk over for udsigten til, at kineserne også sætter sig på Grønlands råstoffer.

»Vi er særligt interesseret i stoffet neodynium, der bruges til at udvikle stærke magneter og indgår i produktionen af vores lavenergipumper. Det skal vi også bruge i fremtiden, og hvis der er flere om buddet end kineserne, får vi en bedre konkurrence. Derfor kan man godt forestille sig, at Grundfos går med ind i et fælles samarbejde om minedrift i Grønland, nu da den europæiske industri og EU ser ud til at være ved at vågne lidt op«, siger Kim Nøhr Skibsted, der er kommunikationsdirektør i Grundfos.

LÆS OGSÅKina ser Danmark som nøgleland

Det forlyder, at Grønland og EU i morgen vil underskrive en erklæring i Nuuk, der betyder, at udvindingen af de grønlandske råstoffer udbydes på det frie verdensmarked.

Men det grønlandske selvstyre fraskriver sig ikke retten til at lade kinesiske selskaber tage del i jagten på de vigtige mineralforekomster.

Dialog på kryds og tværs
Spørgsmålet om den grønlandske undergrund er ikke på dagsordenen, når regeringen mødes med den kinesiske præsident.

Men udenrigsminister Villy Søvndal (SF) afviser kritikken og understreger, at der i forvejen er udpeget en arktisk ambassadør, og at der er dialog på »kryds og tværs« om spørgsmålet, udtaler han i en skriftlig kommentar:

»Sammen med Grønland og Færøerne har Danmark sidste år vedtaget – i tæt samarbejde med også erhvervsliv og forskningsverdenen – en omfattende arktisk strategi for rigsfællesskabet, som vi er i fuld gang med at gennemføre«.