I Grækenland stemmer de. Men det er Tyskland, der bestemmer.

Det er billedet på dagen, hvor de græske borgere går til valg, mens landet balancerer faretruende nær et fuldstændigt, økonomisk kollaps.

Og valgdagen sker til lyden af skarpe tyske advarsler mod landet, hvis de ikke makker ret.

Avisen Ekathimerini citerer den tyske forbundskansler Angela Merkel for at fastholde kravet om, at den kommende regering fastholder de nuværende, barske sparekrav.

»Det kan ikke være sådan - og det gælder også i fobindelse med det græske valg - at udfaldet bliver sådan, at dem, der ikke overholder aftalerne, kan trække alle andre rundt i manegen«, siger den konservative kansler.

FAKTASådan opstod den græske krise

Den græske avis går videre til at omtale en kommentar fra den tyske sensationsavis Bild og dens konklusioner.

»I morgen stemmer I, men I har ikke noget valg. Hvis I ikke vil have vores milliarder, så står det jer frit for at vælge de venstre- eller højreorienterede klovne, I har lyst til. Men bemærk, at der de seneste to år har været euro-sedler i jeres pengeautomater, fordi vi har lagt dem derind«, skriver Bild.

Snert opløb
Meningsmålinger i grækenland tyder på noget nær dødt løb mellem det konservative Nyt Demokrati og Syriza, et parti fra den yderste venstrefløj.

Og hver stemme tæller på grund af en særegen bestemmelse i den græske valglov: Det parti, der får flest krydser på stemmesedlerne, får automatisk en bonus på 50 pladser i parlamentet.

LÆS OGSÅEurochef: Sejr til græsk venstrefløj vil true hele eurozonen

Nyt Demokrati vil overholde aftalerne - omend gerne med ændringer - mens Syriza går til valg på at få dem genforhandlet med henvisning til, at de strenge krav, som EU og Den Internationale Valutafond har påtvunget landet, gør det umuligt at genrejse økonomien og dermed tillade, at Grækenland kan betale sin gæld tilbage.

OECD åbner for genforhandling
Synspunktet har vundet en vis forståelse også uden for landets grænser. Chefen for OECD, Angel Gurria, antyder, at grækerne skal have lov at genforhandle aftalerne.

»Hvis det er betingelsen for, at Grækenland skal blive i eurozonen og for at kunne komme i gang igen vil jeg sige, at det sandsynligvis bør forsøges«, siger han ifølge Reuters.

LÆS MEREØkonomerne spår: Græsk kollaps forude

Meningsmålinger tyder på, at det ikke vil lykkes et enkelt parti at samle et fuldstændigt flertal.

Dermed kan det ende med træge koalitionsforhandlinger med nogle af de mindre partier, ganske som det skete ved valget for halvanden måned siden, hvor det ikke lykkedes at danne regering.

Den kommende regering skal anerkende betingelserne for at modtage de nødlån, der er nødvendige for at hindre en fallit.

Desperate vælgere
Vælgerne bryder sig ikke om udsigterne og giver de gamle partier - især Nyt Demokrati og socialdemokraterne i Pasok - skylden for miseren. Hovedparten ønsker at beholde euroen.

LÆS OGSÅMedicinleverancer til Grækenland er i fare

»Det er med et tungt sind, at jeg stemte for et pro-nedskæringsparti - tildels fordi jeg vil have, at landet bliver i eurozonen med hjælp fra vore europæiske partnere. Jeg tror ikke på, at venstrefløjens fejlslagne løsninger kan få os ud af det rod her«, siger en af dem, Stratos Economou, til nyhedsbureauet Reuters.

»Det er første gang, jeg føler mig nedslået over at stemme, vel vidende, at jeg igen har stemt på dem, der har skabt problemerne. Men jeg har ikke noget valg«, siger Koula Louizopoulou.

Valgstederne lukker sent i eftermiddag dansk tid.

FACEBOOKBliv ven med Politiken