Under Anden Verdenskrig var Irland neutralt i krigen mod tyskerne.

Ikke desto mindre havde landet et udmærket forhold til Tyskland - selv efter at beretningerne om blandt andet deres udryddelseslejre begyndte at blive kendt uden for det besatte Europa. Da Adolf Hitler døde, sendte både præsidenten og premierministeren ligefrem kondolancetelegrammer til tyskerne.

Irland så da heller ikke med milde øjne på soldater, der gik imod det hjertelige forhold til nazistyret og meldte sig under de allieredes faner for at deltage i kampen mod tyskerne. De blev efter sejren i Europa forfulgt og diskrimineret for deres indsats mod nazismen.

Officiel undskyldning
Nu får de æresoprejsning. De irske myndigheder erkender, at man gjorde soldaterne uret.

FOTOS65 året for D-dagen

»Regeringen undskylder for den måde, de soldater, der forlod hæren for at kæmpe på de allieredes side under Anden Verdenskrig, blev behandlet på af staten«, meddeler justits- og forsvarsminister Alan Shatter i en pressemeddelelse.

»Regeringen vil indføre lovgivning, så de kan blive benådet og få amnesti til dem, der forlod hæren uden orlov eller tilladelse for at kæmpe på de allieredes side«, fortsætter Alan Shatter.

Forfulgte allierede soldater
I august 1945 besluttede den irske regering at forbyde soldaterne at få beskæftigelse, der var støttet af staten. Samtidig nægtede man at høre på deres begrundelser for at tilslutte sig kampen mod tyskernes terror i Europa.

I årevis var heltene fra kampen mod tyskerne pariaer i deres eget land.

»Det er på tide med forståelse og tilgivelse. Det er rigtigt at anerkende den rolle, de irske veteraner, der kæmpede på de allieredes side, spillede, og forstå den udstødelse, de oplevede«, fastslår den irske regering.

»Medlemmer af Forsvaret forlod deres poster for at kæmpe på allieret side mod tyranniet og spillede en vigtig rolle i forsvaret af frihed og demokrati«, hedder det.

Berufsverbot for offentlige stillinger
Efter krigen samlede De Valera-regeringen ifølge irsk tv en bog med navnene på de mennesker, der forlod hæren uden tilladelse for at tilslutte sig de allieredes styrker.

Ingen af dem måtte få arbejde for det offentlige og blev frataget deres militærpensioner, fastslog mydighederne med en lov, der fik tilnavnet Sulteordren.

Efterladte led under stigmatiseringen
Undskyldningen til soldaterne får ros fra krigsveteraner og deres efterladte.

Paddy Reids far var en af de mænd, der trådte ud af den irske hær for at bekæmpe tyskerne. Da han vendte hjem blev han holdt ude fra arbejdsmarkedet og måtte hutle sig gennem livet.

»Han måtte vente 16 år efter sin hjemkomst før han fik et arbejde med at køre hestevogne på havnen«, siger han til Irish Times.

Familien led under, at faderen var blevet stemplet som desertør.

»Psykologisk set var det meget hårdt for familierne«, siger Paddy Reid.

Særlige omstændigheder
Irlands regering understreger, at den med amnestien ikke vil støtte deserteringer fra landets forsvar. Men - tilføjer den i sin erklæring - omstændighederne dengang var »alvorlige og ekstraordinære«.

En organisation, der har kæmpet for de antinazistiske soldaters rettigheder, roser beslutningen om at benåde mændene.

Irish Soldiers Pardons Campaign takker forsvarsministeren takkes for sin »visdom, medfølelse og moralske mod« og for at fjerne den skamplet, der blev sat på ofrenes navne efter krigen.

5.000 soldater tilsluttede sig kampen mod tyskerne
Den irske hær havde under Anden Verdenskrig op mod 42.000 medlemmer.

Det anslås, at omkring 7.000 deserterede - størstedelen, knap 5.000, for at deltage i kampen mod tyskernes blodige og brutale fremfærd mod naboerne i Europa.

I alt lod omkring 60.000 irere sig indrullere i de britiske styrker under krigen.