Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jul. 2012 KL. 08.31

Mistænkte havde købt fire våben og 6.000 patroner kort før massakre

Den 24-årige JH havde bestilt store mængder ammunition på internettet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta

Våbenlovgivningen i Colorado

Borgere må bære våben i hjemmet, på kontorer og i køretøjer, men offentlig våbenbesiddelse kræver en særskilt tilladelse.

Staten har ikke en grænse for, hvor mange våben der kan købes om måneden, og salg af automatvåben er tilladt.

Der er ingen tvungen venteperiode for borgere, der ønsker at købe et håndvåben, men både statslig og føderal lovgivning kræver et tjek af købernes straffeattest.

Siden massakren i 1998 på Columbine High School, der ligger ca. 30 kilometer fra stedet, hvor biografmassakren fandt sted, er det blevet lettere at købe våben i USA. Et landsdækkende forbud mod salg af såkaldte angrebsvåben udløb i 2004.

Kilde: BBC

Den mistænkte bag massakren torsdag i en biograf i Colorado havde købt over 6.000 pistol- og riffelkugler i ugerne op til angrebet.

De store mængder ammunition bestilte han på Internettet. Det oplyser den lokale politichef i Denver-forstaden Aurora.

Den 24-årige JH, der nu er i politiets varetægt, havde våbentilladelse. I lokale forretninger havde han købt fire våben de seneste to måneder, fortæller politichef Dan Oates.

Den formodede gerningsmand købte både våbnene og ammonitionen til dem lovligt, oplyser flere amerikanske medier.

12 mennesker blev dræbt og 58 såret, da Holmes begyndte at skyde vildt omkring sig inde i biografen. På det tidspunkt var der vist 35 minutter af Batman-filmen 'The Dark Knigh Rises'.

LÆS OGSÅNaboer: Mistænkt for biograf-massakre er en stille og rolig mand

Dan Oates havde svært ved at bevare roen og var på grådens rand, da han informerede pressen natten til lørdag dansk tid.

50-60 skud i minuttet
Holmes var klædt i sort uniform fra top til tå og med skudsikker vest kom han ind i biografsalen med tre våben: En halvautomatisk AR-15 stormriffel, et Remington 870 haglgevær og en kraftig Glock-pistol.

»Han købte adskillige magasiner til stormriflen. Blandt andet et med 100 skud, som vi fandt på gerningsstedet«, siger Dan Oates.

»Eksperter fortæller mig, at med den slags magasiner kan man affyre op til 50-60 skud i minuttet«.

Tragedien har sat fokus på de lempelige regler for at købe våben i USA.

LÆS OGSÅPolitichef: Kampklædt gerningsmand skød 71

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, der er fortaler for en strammere våbenlovgivning, opfordrer præsident Obama og den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, til at sætte våbenloven på dagsordenen i valgkampen.

»Måske er det nu tid til, at de to personer, der vil være præsident i USA, fortæller os, hvad de vil gøre ved det her, fordi det er helt tydeligt et problem i hele landet«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Warner Bros., der har produceret Batman-filmen, har trukket trailere for filmen tilbage, men ikke aflyst nogen fremvisninger. Desuden har flere tv-stationer fjernet reklamer for filmen.

ritzau