Det er ofte vores arv og udefrakommende påvirkninger som rygning, alkohol, asbest og sol, der får skylden for, at mennesker udvikler kræft. Men nu viser et nyt studie, at mange tilfælde af kræft kan opstå spontant og uden årsag, fordi de kræftfremkaldende mutationer kan opstå af sig selv, når kroppens stamceller deler sig. Billedet forestiller en kultur af brystkræftceller dyrket i laboratoriet. Når det gælder lige netop brystkræft viste den aktuelle forskning, at brystkræft opstår ud af ingenting i 85 procent af alle brystkræfttilfælde. 
(Ewa Krawczyk/National Cancer Institute via AP)
Foto: Ewa Krawczyk/AP

Det er ofte vores arv og udefrakommende påvirkninger som rygning, alkohol, asbest og sol, der får skylden for, at mennesker udvikler kræft. Men nu viser et nyt studie, at mange tilfælde af kræft kan opstå spontant og uden årsag, fordi de kræftfremkaldende mutationer kan opstå af sig selv, når kroppens stamceller deler sig. Billedet forestiller en kultur af brystkræftceller dyrket i laboratoriet. Når det gælder lige netop brystkræft viste den aktuelle forskning, at brystkræft opstår ud af ingenting i 85 procent af alle brystkræfttilfælde. (Ewa Krawczyk/National Cancer Institute via AP)

Viden og tech

Derfor får sunde mennesker også kræft

Trods mange års kræftforskning ved man ikke, hvorfor cirka hvert andet kræfttilfælde opstår. Nu antyder et nyt opsigtsvækkende studie, at det er sort uheld og spontane fejl i kroppens stamceller, der står bag.

Viden og tech

Man kan godt undre sig over, at et menneske, der gennem hele livet har fulgt de sunde kostråd, dyrket motion, holdt sig fra cigaretter og ikke bærer på en familiehistorie med mange tilfælde af kræft, alligevel udvikler sygdommen.

Det undrer også læger og kræftforskere, som med rette plejer at pege på udefrakommende påvirkninger som for eksempel rygning, alkohol, asbest og solens skadelige stråler, som de hyppigste årsager til, at kræft kan opstå. Og hvis truslen ikke kommer udefra må det være fordi, at man bærer på en skrøbelig arv, som gør en mere disponeret for at udvikle sygdommen, lyder forklaringen.

Men arv og miljøfaktorer kan kun forklare, hvorfor cirka halvdelen af alle kræfttilfælde opstår.

»På trods af, at man har forsket i kræft i mange år, så er det stadig en gåde at forstå, hvad der ligger til grund for cirka hvert andet kræfttilfælde. Vi har for eksempel med lys og lygte ledt efter nye kræftfremkaldende miljøfaktorer de seneste år uden det store held«, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Måske findes svaret på gåden i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Science. Et amerikansk forskerhold har undersøgt risikoen for at få 17 forskellige kræftsygdomme i 69 lande spredt over det meste af verden og kommer med en opsigtsvækkende forklaring på, hvorfor kræft kan opstå, uden at hverken livsstil eller arv nødvendigvis har en finger med i spillet.

Kroppens stamceller sladrer

Hvis man skal forklare det kort kan man nøjes med at bruge to ord: sort uheld. For i deres granskning af de 17 kræftsygdomme, har forskerne fundet ud af, at kræft kan opstå spontant i de celler, som deler sig hyppigt i vores organer og forsyner kroppen med nye friske celler, de såkaldte stamceller.

Når en rask stamcelle deler sig, skal den lave en tro kopi af sin arvemasse, sit dna. Dna’et i en enkel celle bærer på en genetisk kode, som består af 3 milliarder byggesten, som under en celledeling helst skal kopieres uden, at der opstår fejl.

Den opgave ville populært svare til at sætte et menneske til at skrive Shakespeares samlede værker af uden, at der opstod en eneste slåfejl. En nærmest umulig opgave. Så hver gang en stamcelle deler sig, vil der i gennemsnit opstå tre fejl – tre mutationer – og det vil sige, at den nye celle, som er et resultat af celledelingen vil have ændret sin genetiske kode en lille smule.

»Det går i langt de fleste tilfælde godt, fordi den lille ændring sidder et sted i dna’et, hvor det ingen betydning får. Men hvis den rammer meget uheldigt, kan det blive startskuddet på en kræftudvikling. Det vil sige, at kimen til kræft kan opstå helt ud af det blå, fordi celler af natur er disponeret for at kunne lave slåfejl. Da stamcellerne deler sig gennem hele livet, så vil de akkumulere flere og flere mutationer som årene går, og det er også derfor, at alder er den største risikofaktor for at få kræft«, siger Jørgen Olsen.

I den aktuelle undersøgelse har de amerikanske forskere så fundet ud af, at lige præcis den mekanisme spiller en ganske betydelig rolle for udviklingen af en del kræfttilfælde. Så meget, at den mekanisme vejer tungere end arvelig disposition og kræftfremkaldende miljøfaktorer tilsammen.

»Det er et utroligt interessant resultat, for indtil i dag har kræftforskere været af den overbevisning, at kræft kan udløses af to ting: Miljø og arv og muligvis gennem en kombination af begge. Men nu skal vi vænne os til at tage en ny faktor med i puslespillet, som så også viser sig at være den største brik af dem alle: De tilfældigt opståede kræfttilfælde, som rammer mere end hver anden kræftpatient«, siger Jørgen H. Olsen og fortsætter:

»Vi er nu blevet endnu mere bevidste om, at kræft er et af naturens luner, og at det i rigtig mange tilfælde er helt tilfældigt, hvem den rammer uanset hvilken livsstil man fører«, siger Jørgen H. Olsen.

En milepæl i kræftforskningen

Studiet viser i tal, at hele 53 procent af alle kræfttilfælde opstår ved en tilfældighed. Til sammenligning skønner man, at 42 procent skyldes miljøfaktorer som eksempelvis rygning. De sidste 5 procent tilskrives arvelige forhold, hvor arvelig brystkræft kunne være et eksempel.

Professor Finn Cilius Nielsen fra Rigshospitalet kalder det for en milepæl i kræftforskningen, at tilfældigt opståede mutationer er det mest kræftfremkaldende for os mennesker, og at det topper listen foran miljøfaktorer som rygning, alkohol og infektioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange kræftforskere har haft en mistanke om, at tilfældigt opståede mutationer må spille en rolle for udviklingen af kræft, men det er først nu har vi fået evidens for, at det virkeligt forholder sig sådan«, siger Finn Cilius Nielsen.

I de 17 kræftformer, som forskerne har studeret, er der forskel på, hvor meget vægt de tilfældigt opståede mutationer har for, at kræftsygdommene udvikler sig. For eksempel tyder det på, at mere end 85 procent af alle brystkræfttilfælde opstår ved en tilfældighed, og under 15 procent skyldes påvirkninger udefra. Omvendt for lungekræft, hvor den udefrakommende tobaksrøg er skyld i hele 65 procent af lungekræfttilfældene, mens ’kun’ 35 procent opstår ved en tilfældighed.

»Vi ved godt, at tobaksrøg er skidt for lungerne og er kræftfremkaldende, men jeg er overrasket over, at den overvejende del af alle brystkræfttilfælde tilsyneladende opstår helt tilfældigt og uden årsag«, siger Finn Cilius Nielsen

Skal jagten på nye årsager indstilles?

Den banebrydende forskningsnyhed giver ifølge Jørgen H. Olsen også et vink om, at man måske bør indstille jagten på nye ukendte miljøfaktorer, som kan fremprovokere en kræftudvikling.

»Vi skal måske tværtimod forsøge at intensivere den forskning, hvor man forsøger at udvikle nye metoder til at fange sygdommen på et tidligere tidspunkt, som vil øge chancen for at overleve sygdommen betydeligt«, siger Jørgen H. Olsen

De nye resultater bekræfter også, at man aldrig vil kunne forebygge kræft 100 procent ved at ændre adfærd og ved at føre en sund livsstil.

»Med den kræftsituation, som vi har i dag, kan en sund livsstil forebygge cirka 4 ud af 10 kræfttilfælde. For man vil ikke kunne forebygge de tilfælde af spontan kræft, som ikke er udløst af eksempelvis rygning, asbest, sol eller alkohol« siger Jørgen H. Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sund livsstil nytter stadig

Det skal ifølge forskningschefen ikke tænkes som en opfordring til, at man skal give køb på de råd, som man ved kan forebygge kræft.

»Man kan jo ikke på forhånd vide, om man i løbet af sit liv vil blive ramt af en spontan kræftsygdom eller en kræftsygdom, som er udløst af kræftfremkaldende miljøfaktorer. Eller om man bliver ramt af en kombination af de to forskellige mekanismer. Så selvom vi nu er blevet klogere på kræftens væsen, gør man stadig klogt i at følge de kræftråd, som vi anbefaler«, siger Jørgen H. Olsen.

DOKUMENTATION:Stem cell divisions, somatic mutations, cancer etiology, and cancer prevention

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce