Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Vi er verdensmestre i hygge - men begår ofte én fejl



28. februar 2018

Danmark er blevet synonymt med hygge. Plaiden. Stearinlys. Sofa, uldne sokker og varm te. Men det stereotype billede bliver ofte forstyrret af virkeligheden - for vi har svært ved især ét aspekt af vores indretning.



Hvis nogen kan huske underholdningsprogrammet Lykkehjulet dengang TV 2 stadig var en ung kanal, husker man måske også en af de, hvis ikke dén, oftest valgte præmie, deltagerne kunne pege på: Plaiden. Den trygge, bløde uldsag, der ofte gik igen - foldet og indbydende - midt i infernoet af weekendophold, tv-udstyr og den seneste plade med Søs Fenger.

Nogle i den kreative klasse rynkede måske på næsen af plaiden dengang og nu. Men ikke desto mindre er den et symbol på en tendens, som har gjort Danmark internationalt berømt. For uden det varme tæppe, stearinlysene og chokoladen til aftenkaffen var Danmark ikke, som i de senere år, blevet brandet som stedet, man hygger sig i en varm atmosfære.

Men selvom vi er gode til at indrette os efter alle kunstens regler med bløde sofaer, bøger i bogreolen og et gammelt afsnit af Barnaby, så har vi en tendens til at overse en afgørende ingrediens i hyggestemningen.

»Der er ikke nogen stemning uden det rette lys. Din indretning kan være nok så dyr, du kan have købt en dyr lampe, have investeret i nok så fine materialer og brugt lang tid på at vælge farver, men hvis ikke du har det rigtige lys, kan det være ligemeget«, siger Pia Stautz, der er lysarkitekt og arbejder med at skabe god belysning med dagslys og kunstlys.

Hun udpeger en fejl, hun ofte oplever folk begå, når de forsøger at skabe bedre lys i hjemmet:

»Den største faldgrube, når folk indretter deres hjem, er at de køber lamper i stedet for lys«

»Den største faldgrube, når folk indretter deres hjem, er at de køber lamper i stedet for lys. En dyr lampe skaber ikke nødvendigvis godt lys, men du kan til gengæld få ting til at se mere eksklusive ud, end de er, hvis de er oplyst korrekt«.

Den vurdering er Henriette W. Leth, der er indretningskonsulent med speciale i belysning, enig i.

»Folk kigger på form men ikke lys, når de vælger lamper. Hvis de har set en lampe i et par blade et par gange og synes, den er pæn, så vælger de den, men ofte sætter de æstetikken over lyset, og det giver bagslag«, siger hun.

Den ultimative stemningsskaber

Jakob Kvist kender alt til at skabe stemning i rum med lys. I modsætning til de to designere er det dog ikke private hjem men store koncertsteder, gallerier og offentlige rum, han belyser, og han har et lidt større arsenal af farver til rådighed.

Han er nemlig en af Danmarks førende lyskunstnere og er de sidste par år blevet kendt for sine egne lysinstallationer såvel som de lysshows, han har lavet for flere af Danmarks største musikere.

For ham er det blandt andet lysets rolle som samlingspunkt, der gør det interessant at arbejde med.

»Lys har en enorm tiltrækning på mennesker – vi har jo været vant til at samles om det og søge mod det siden bålet var den eneste form for kunstlys, vi havde«

»Lys har en enorm tiltrækning på mennesker – vi har jo været vant til at samles om det og søge mod det siden bålet var den eneste form for kunstlys, vi havde« siger han.

»Det er den meget stærke urkraft, jeg arbejder med. Folk søger mod lyset, og jeg kan bruge det til at skabe tryghed, skabe frygt, skabe nysgerrighed og bevægelse«, siger Jakob Kvist.

Den danske er ‘hygge’ er blevet en stor ting i udlandet. Både amerikanerne og især briterne har taget begrebet til sig, og i 2016 dukkede ordet op som nummer to på listen over nye engelske ord fra to britiske ordbøger, blandt andre Oxford Dictionaries.

Definitionerne strækker sig fra indretning og de kendte markører for hygge - pejs, varm te og i det hele taget livet, som man nok mest oplever det i en hytte på sin vinterferie - til et sindelag, en form for mindfulness, og fra tid til anden stilles spørgsmålet om hygge måske er en af ingredienserne i den generelle danske tilfredshed med livet som udtrykt i lykke-undersøgelser.

Det er sågar kommet så vidt, at en skribent på den amerikanske avis The New Statesman taler om ‘The Hygge of Oasis’ i en artikel fra forrige år om det ellers evigt stridende brødrepar, der er frontfigurer i det britiske band og dokumentaren ‘Supersonic’, mens artikel efter artikel og en podcast fra The Guardian, har taget begrebet under kærlig - og sarkastisk - behandling.

Og at hygge er blevet synonymt med et nordisk land som Danmark, er ikke tilfældigt. De lange, kolde vintre hvor vi samle venner og familier i hjemmet i stedet for at gå ud har sat en solid præmis for begrebets udbredelse.

Vores lysidentitet følger os

Lysdesigneren Jakob Kvist fortæller, at de mørke vintre også påvirker os på en anden måde. Ifølge lysdesigneren er det eksempelvis typisk for folk i de nordiske lande, som ikke får meget lys foræret af naturen, at søge mod det gyldne lys, mens folk længere sydpå er mere til det skarpe, blålige lys fra lysstofrør, fortæller han.

»Fordi vores hverdag i Skandinavien især i vintermånederne er præget af et meget koldt, gråt dagslys, så samles vi i højere grad end de fleste andre automatisk om det varme lys, mens de i lande ved Middelhavet og i Mellemøsten, hvor der er meget varmt dagslys, godt kan lide de lysstofsrør, vi synes er forfærdelige«, siger han.

Den tendens gælder også selvom vi flytter til lande med mere og varmere dagslys.

»Vi tager vores lys-identitet med sig, og den er baseret på, hvad man forbandt med hygge som barn. Det er også derfor, vi har sådan et rekordhøjt forbrug af stearinlys«.

Døde rum uden lys

Henriette W. Leth fortæller, at danskerne i høj grad bruger lyset til at skabe hygge. Det er altid når efteråret melder sig, og når januarmørket er dybest, at hun får flest henvendelser fra folk, der gerne vil have hjælp til at oplyse deres hjem bedre og skabe mere hygge.

»Folk snakker ofte om, at de ikke kan finde ud af at gøre deres stue hyggelig, og det skyldes ofte at rummet føles dødt, fordi lyset er forkert. Lys kan gøre rigtigt meget for, at det føles som et indbydende, levende og varmt rum«, siger hun.

Sådan gør du

Både Pia Stautz og Henriette W. Leth anbefaler, at man dropper at have én lampe, der hænger midt i rummet og oplyser alt. I stedet skal man gå efter mange små lyskilder i forskellige højder, eksempelvis en lampe i vindueskarmen, en gulvlampe ved lænestolen og en væglampe ved sofaen.

»At have et ensartet lys midt i rummet, der kommer fra en loftslampe, gør rummet kønsløst og kedeligt. Det er som lyset på en overskyet dag, hvor der kommer lys fra himlen, men man ikke kan se hvorfra«, siger Pia Stautz.

Man skal sørge for, at lyset ikke blænder, og så skal man sørge for, at det er dæmpbart.

På den måde kan man gøre en krog af hjemmet – eksempelvis ved spisebordet – rart og stemningsfuldt at være i uanset, om man skal lave lektier eller læse avis og har brug for meget lys, eller man skal drikke en stille kop te eller have vennerne på besøg til middag og gerne vil skabe mere hygge med et mere gyldent lys.

For at få det mere gyldne lys, der minder om en glødepæres, skal man gå efter en kelvingrad på omkring 2.700 - højere kelvingrader vil give et mere skarpt, klart blåligt lys, mens lavere kelvingradere giver et endnu blødere, gyldnere lys.

»Man skal kigge på, hvilke funktioner, man har brug for. Udover, at man selvfølgelig skal have et andet lys over køkkenbordet end i sofaen, så skal man også kunne ændre lyset lokalt, når man eksempelvis skal gøre rent og gerne vil have et andet lys, end når man sidder med en bog«, siger Henriette W. Leth.

»Der er den praktiske funktion, rummet har, og så er der den funktion, det har, når man bare vil være, lade op og slappe af. Man skal tænke over at skabe et lys, der fungerer til begge dele«.

Få mest muligt ud af lysets indvirkning på dit humør og energi ved at bruge Philips’ løsninger

Vågn op til lys, så du føler dig mere veludvilet, fald ned med det varme, og indret dig i det hele taget med lys, der afspejler solens døgnrytme.

Philips Hue er dit personlige trådløse belysningssystem, der gør det nemt at styre lyset og skabe den rigtige stemning i alle situationer, mens SceneSwitch og WarmGlow øsningerne gør det nemt at skifte fra klart lys, til naturligt lys og over til en hyggelig og varm glød ved brug af din eksisterende kontakt, eller via din dæmper.