Mange ejendomme blev ødelagt, da folkemængden trængte ind i dem og smadrede inventar. Her er døren slået ind i et hus, og inventaret slået itu. På gulvet ses den smadrede punchebolle, glas og flasker, mens et par damer og en lille pige ser til.
Træsnit:: Johan R. Thiele, 1772. Det Kongelige Bibliotek.

Mange ejendomme blev ødelagt, da folkemængden trængte ind i dem og smadrede inventar. Her er døren slået ind i et hus, og inventaret slået itu. På gulvet ses den smadrede punchebolle, glas og flasker, mens et par damer og en lille pige ser til.

Bagsiden

Grosserere ville ikke betale til raserede bordeller i 1772

For 247 år siden udbrød der voldsomme uroligheder i København, hvor især bordeller blev stormet af folkemængden. Uroen blev udløst af arrestationen af Struensee, men årsagen er aldrig blevet klarlagt. Et brev i Grosserer-Societetets arkiv bidrager med et nyt perspektiv.

Bagsiden

Natten mellem 17. og 18. januar 1772 udøvede en rasende folkemængde hærværk mod 60-70 ejendomme i København. Det gik især ud over de lystige steder, de såkaldte ’Frøken-Huse’ og ’Punche-Contoirer’, der alt efter hovedpersonens rolle kendtes under navne som f.eks. Jomfrue Ørn, Kattekillingen, Den gule Fitte, Husaren og Prins Kiørud. Det var steder, hvor der blev solgt »Punch-Viin med de dertil behøvende Piger«, altså bordeller og anløbne værtshuse.

Arrestationen af gehejmekabinetsminister J.F. Struensee tidligt morgenen før udløste de voldsomme begivenheder, der allerede i samtiden blev kaldt »Den store Udfejelsesfest«; man ’fejede ud’ efter Struensees diktatoriske regime. Betegnelsen ’udfejelsesfest’ var de sympatiserendes, mens øvrigheden og andre så dem som simple pøbeloptøjer udøvet af berusede ballademagere. Husene blev simpelthen smadrede, herunder trængte folk ind og ødelagde alt indbo. Først ved 4-tiden om natten blev militæret sat ind og fik nedkæmpet optøjerne.

Den sene indgriben, og det forhold, at ingen blev retsforfulgt, medførte rygter om, at de nye magthavere, enkedronningen, arveprinsen og Høegh-Guldberg, stod bag, og at de tilmed havde udarbejdet lister over de huse, der skulle raseres. Den forklaring kan vi dog med sindsro lægge til side, mener retshistorikeren, juraprofessor Henrik Stevnsborg, der i flere artikler har skrevet om sagen, og peger på andre forklaringer.

Udfejelsesfesten kan ses som sociale uroligheder i kølvandet på flere års økonomisk misvækst med dyb armod til følge. Folk var trætte af arbejdsløshed, fødevaremangel og høje priser og benyttede lejligheden til at protestere i et anfald af vildt raseri. Men hvorfor så den store harme mod netop bordeller?

Struensees regime blev af mange set som udtryk for amoralitet og usædelighed, og senest blev en ny politiforordning i 1771 tolket som fuldstændig frie tøjler til prostitution og drukkenskab. Urolighederne kan derved ses som religiøst og moralsk betinget. Denne forklaring lider dog noget af den svaghed, at fromme folk normalt ikke går på barrikaderne og smadrer andres ejendom. Endelig er der så den forklaring, at bordelværterne og de prostituerede tjente godt midt i al elendigheden. Bordelværter kunne godt bo med pæne rokokomøbler, og bordellerne fremstod derfor også som symboler på rigdom og provokerende profit.

Der er således flere forklaringer at vælge imellem. Det er dog næppe urimeligt at antage, at urostifterne har haft forskellige bevæggrunde til at deltage.

Grossererne

Her kommer så et brev ind i billedet. De hærgede ejendomme skulle istandsættes, og til det formål blev der foranstaltet en offentlig indsamling til husejerne. Kongen gav af sin egen kasse 6.000 rigsdaler, men der var langt op til de omkring 45.000 rigsdaler, som skaderne blev opgjort til. Københavns Magistrat skrev derfor til byens rigeste købmænd, nemlig Grosserer-Societetet (Danmarks ældste erhvervsorganisation, grundlagt 1742, nu Dansk Erhverv), for at bede om bidrag til indsamlingen. Af brevet, der er bevaret i Grosserer-Societetets arkiv i Rigsarkivet, kan vi se, hvad der skete.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brevet i Grosserer-Societetets arkiv, hvor grossererne blev bedt om hjælp, men afslog.
Foto: Kenn Tarbensen

Brevet i Grosserer-Societetets arkiv, hvor grossererne blev bedt om hjælp, men afslog.

Direktionen sendte det videre til den kongelige børskommissær, idet han havde en fortegnelse over alle grossererne, der færdedes på Børsen. Børskommissæren gik derefter rundt med fortegnelsen og bad grossererne »Eenhver især ligesom De forekom«, altså som han traf dem, om at støtte indsamlingen. Det tog ham tre dage at komme forbi dem alle. Muligvis slukøret måtte han melde tilbage, at der ikke var nogen, der ville betale noget som helst til indsamlingen.

»Saaledes bevidnes under min Haand«, sluttede han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem betalte så?

Grossererne ville altså ikke betale til de skadelidte husejere. Ligesom uromagerne utvivlsomt havde forskellige bevæggrunde, så havde grossererne det sikkert også. Det kunne ligne en kindhest til de nye magthavere omkring den gale konge, Christian VII. Men forholdet er sikkert også moralsk – og statusbestemt. De noget finere storkøbmænd, der færdedes på Børsen, havde skibe i søen og tjente deres penge på udenrigshandel, herunder som slavehandlere. De regnede ikke simple bordelejere og de prostituerede for noget som helst, og bidrag til indsamlingen ville jo være det samme som at støtte disse. Derved åbner der sig et nyt perspektiv i hele sagen, nemlig spørgsmålet om indsamlingen, herunder især hvem, der støttede indsamlingen – og ud fra hvilke motiver?

Resultatet blev under alle omstændigheder, at der blev samlet penge ind, men ikke nok til at dække istandsættelsen af alle de ødelagte huse. Magistraten måtte derfor prioritere mellem ansøgerne. Der viste sig flere kategorier, herunder en hel del, der egentlig var helt uskyldige, altså ikke kunne mistænkes for bordeldrift, og de fik penge. Personer, der bevisligt var bordelejere, fik ikke godtgørelse.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce