Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange ejendomme blev ødelagt, da folkemængden trængte ind i dem og smadrede inventar. Her er døren slået ind i et hus, og inventaret slået itu. På gulvet ses den smadrede punchebolle, glas og flasker, mens et par damer og en lille pige ser til.
Træsnit:: Johan R. Thiele, 1772. Det Kongelige Bibliotek.

Mange ejendomme blev ødelagt, da folkemængden trængte ind i dem og smadrede inventar. Her er døren slået ind i et hus, og inventaret slået itu. På gulvet ses den smadrede punchebolle, glas og flasker, mens et par damer og en lille pige ser til.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grosserere ville ikke betale til raserede bordeller i 1772

For 247 år siden udbrød der voldsomme uroligheder i København, hvor især bordeller blev stormet af folkemængden. Uroen blev udløst af arrestationen af Struensee, men årsagen er aldrig blevet klarlagt. Et brev i Grosserer-Societetets arkiv bidrager med et nyt perspektiv.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Natten mellem 17. og 18. januar 1772 udøvede en rasende folkemængde hærværk mod 60-70 ejendomme i København. Det gik især ud over de lystige steder, de såkaldte ’Frøken-Huse’ og ’Punche-Contoirer’, der alt efter hovedpersonens rolle kendtes under navne som f.eks. Jomfrue Ørn, Kattekillingen, Den gule Fitte, Husaren og Prins Kiørud. Det var steder, hvor der blev solgt »Punch-Viin med de dertil behøvende Piger«, altså bordeller og anløbne værtshuse.

Arrestationen af gehejmekabinetsminister J.F. Struensee tidligt morgenen før udløste de voldsomme begivenheder, der allerede i samtiden blev kaldt »Den store Udfejelsesfest«; man ’fejede ud’ efter Struensees diktatoriske regime. Betegnelsen ’udfejelsesfest’ var de sympatiserendes, mens øvrigheden og andre så dem som simple pøbeloptøjer udøvet af berusede ballademagere. Husene blev simpelthen smadrede, herunder trængte folk ind og ødelagde alt indbo. Først ved 4-tiden om natten blev militæret sat ind og fik nedkæmpet optøjerne.

Den sene indgriben, og det forhold, at ingen blev retsforfulgt, medførte rygter om, at de nye magthavere, enkedronningen, arveprinsen og Høegh-Guldberg, stod bag, og at de tilmed havde udarbejdet lister over de huse, der skulle raseres. Den forklaring kan vi dog med sindsro lægge til side, mener retshistorikeren, juraprofessor Henrik Stevnsborg, der i flere artikler har skrevet om sagen, og peger på andre forklaringer.

Udfejelsesfesten kan ses som sociale uroligheder i kølvandet på flere års økonomisk misvækst med dyb armod til følge. Folk var trætte af arbejdsløshed, fødevaremangel og høje priser og benyttede lejligheden til at protestere i et anfald af vildt raseri. Men hvorfor så den store harme mod netop bordeller?

Struensees regime blev af mange set som udtryk for amoralitet og usædelighed, og senest blev en ny politiforordning i 1771 tolket som fuldstændig frie tøjler til prostitution og drukkenskab. Urolighederne kan derved ses som religiøst og moralsk betinget. Denne forklaring lider dog noget af den svaghed, at fromme folk normalt ikke går på barrikaderne og smadrer andres ejendom. Endelig er der så den forklaring, at bordelværterne og de prostituerede tjente godt midt i al elendigheden. Bordelværter kunne godt bo med pæne rokokomøbler, og bordellerne fremstod derfor også som symboler på rigdom og provokerende profit.

Der er således flere forklaringer at vælge imellem. Det er dog næppe urimeligt at antage, at urostifterne har haft forskellige bevæggrunde til at deltage.

Grossererne

Her kommer så et brev ind i billedet. De hærgede ejendomme skulle istandsættes, og til det formål blev der foranstaltet en offentlig indsamling til husejerne. Kongen gav af sin egen kasse 6.000 rigsdaler, men der var langt op til de omkring 45.000 rigsdaler, som skaderne blev opgjort til. Københavns Magistrat skrev derfor til byens rigeste købmænd, nemlig Grosserer-Societetet (Danmarks ældste erhvervsorganisation, grundlagt 1742, nu Dansk Erhverv), for at bede om bidrag til indsamlingen. Af brevet, der er bevaret i Grosserer-Societetets arkiv i Rigsarkivet, kan vi se, hvad der skete.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brevet i Grosserer-Societetets arkiv, hvor grossererne blev bedt om hjælp, men afslog.
Foto: Kenn Tarbensen

Brevet i Grosserer-Societetets arkiv, hvor grossererne blev bedt om hjælp, men afslog.

Direktionen sendte det videre til den kongelige børskommissær, idet han havde en fortegnelse over alle grossererne, der færdedes på Børsen. Børskommissæren gik derefter rundt med fortegnelsen og bad grossererne »Eenhver især ligesom De forekom«, altså som han traf dem, om at støtte indsamlingen. Det tog ham tre dage at komme forbi dem alle. Muligvis slukøret måtte han melde tilbage, at der ikke var nogen, der ville betale noget som helst til indsamlingen.

»Saaledes bevidnes under min Haand«, sluttede han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem betalte så?

Grossererne ville altså ikke betale til de skadelidte husejere. Ligesom uromagerne utvivlsomt havde forskellige bevæggrunde, så havde grossererne det sikkert også. Det kunne ligne en kindhest til de nye magthavere omkring den gale konge, Christian VII. Men forholdet er sikkert også moralsk – og statusbestemt. De noget finere storkøbmænd, der færdedes på Børsen, havde skibe i søen og tjente deres penge på udenrigshandel, herunder som slavehandlere. De regnede ikke simple bordelejere og de prostituerede for noget som helst, og bidrag til indsamlingen ville jo være det samme som at støtte disse. Derved åbner der sig et nyt perspektiv i hele sagen, nemlig spørgsmålet om indsamlingen, herunder især hvem, der støttede indsamlingen – og ud fra hvilke motiver?

Resultatet blev under alle omstændigheder, at der blev samlet penge ind, men ikke nok til at dække istandsættelsen af alle de ødelagte huse. Magistraten måtte derfor prioritere mellem ansøgerne. Der viste sig flere kategorier, herunder en hel del, der egentlig var helt uskyldige, altså ikke kunne mistænkes for bordeldrift, og de fik penge. Personer, der bevisligt var bordelejere, fik ikke godtgørelse.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden