Yasin tager imod ved indgangen. Middelhøj, muskuløs, veltrænet. Han dufter friskt af bad og sæbe og gemmer det trøstesløse liv på Udrejsecenter Kærshovedgård bag en underspillet og præcist timet humor. I otte år har han boet her. Ikke fordi han har stukket nogen ned, røvet en smykkeforretning eller slået sin danske kæreste. Tværtimod. Han elsker at ordne hendes have. De mødte hinanden for fire år siden i Aarhus ved en demonstration.
»Hun kigger på mig, jeg kigger på hende. Hun siger hej skat. Jeg siger hej skat. Vi snakker. Hun siger: »Har du lyst til at komme og kigge forbi og få en kop kaffe?«. Jeg siger »ja«. Da vi er derhjemme, kigger jeg lidt på hende og siger: »Har du brug for hjælp? Jeg er gartner og god til fliser og alt muligt«. Hun siger »ja«. Bagefter er jeg der tre gange, og så hygger vi os med havearbejde. Så siger jeg efter en uge: »Har du kæreste?«. Hun siger »nej«. Jeg siger: »Hvad synes du om mig?«. Hun siger: »Jeg mangler dig. Du er velkommen«. Så holder jeg op med at kalde hende skat og kalder hende skattebasse«.
