Tirsdag morgen traf jeg en dum beslutning ved Langelinie Havn i København. Jeg kørte en omvej til Politiken på Rådhuspladsen, for jeg ville se, hvordan den koldeste januar i 16 år har sendt landet i dybfryseren og har materialiseret sig i, at indre farvande og havne er frosset til. Så langt øjet rakte, spredte isen sig i et utal af geometriske former. Et uvant og smukt syn.
En hård vind fra øst strømmede ind over havnen og fik tovværket på de stakkels sejlbåde til at klapre i takt. Det var et varsel. Jeg tog mine tykke læderhandsker af for at tage et billede, men efter få sekunder var mine lune hænder forvandlet til rystende ekstremiteter. Kulden gik gennem marv og ben, og det gjorde nas. Kameraet rystede mellem fingrene. Hurtigt måtte handskerne på. Jeg var ramt af det fænomen, meteorologerne taler en del om i disse dage med frisk til hård vind:
