Gymnasierne får ikke flere penge til næste år. De har allerede fået det, som de skal have på finansloven. Det blev de radikale og Socialdemokraterne overbevist om, efter at de i flere timer gennemgik gymnasiernes økonomi på et møde med undervisningsminister Bertel Haarder (V). Han kunne dermed glad konstatere, at der ikke er brudt nogle løfter i forhold til strukturereformen, hvor partierne aftale, at gymnasiernes overgang til selveje 1. januar skal være udgiftsneutral. Koster 30 millioner om dagen »Vi er enige om, at der ikke er lavet noget som helst aftalebrud. Det var det afgørende for mig, og så var det afgørende at holde fast i det som står i finansloven, og det er der ikke ændret i. Der er ikke kommet nye penge på bordet, der er ikke blevet flyttet rundt på nogle ting, men det er blevet forklaret, hvad det betyder og indebærer og hvad gymnasierne kan forvente«, siger Bertel Haarder, der derfor opfordrede eleverne til at pakke bannerne sammen og begynde at lære noget igen. Det koster 30 millioner kroner hver eneste dag eleverne strejker. Socialdemokraterne og de radikale bekræfter, at der ikke er brudt nogle aftaler. »Der er den samme økonomi til næste år som i år, og det er det afgørende«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Hverken hun eller de radikale er dog overbevidst om, at pengene hele tiden har været der. »Hvis det er ligeså svært at hive informationer ud af lærerne på gymnasiet, som det har været at få dem på gymnasierne, er de dårligt stillede derude, for hver gang vi har spurgt, har vi fået nye oplysninger«, siger Margrethe Vestager. Talkrig om overgangsåret 2007 De seneste dage talkrig har gået på, hvor mange penge godt 4.000 ekstra elever skal have i overgangsåret 2007. Gymnasielærerne kræver 74.000 kroner, som var taksten, da gymnasiereformen blev vedtaget i 2003, mens Bertel Haarder har udmeldt, at de ville få 49.000 per elev, fordi de allerede havde fået penge til administration, husleje, varme og rektors løn. Rektorerne mente derimod, at de ekstra elever skulle udløse 56.000. Nu oplyser Bertel Haarder, at der er 55.000 kroner per elev, og at det hele tiden har været meningen. De ekstra 6.000 fremgår af en anden post på finansloven og går til administration mm. »Jeg har kun talt om pengene til undervisning«, siger han. Partierne har derimod ikke drøftet, om gymnasierne skal have samme takst som i 2003. Bertel Haarder har afvist, at der sådan gives »evighedsgarantier«, mens både Socialdemokraterne og de radikale ikke vil gå ind i sagen nu. »Vi har ikke taget stilling til økonomien i forbindelse med gymnasiereformen her. Det er en sag mellem amterne og ministeren, hvis der er blevet sparet fra 2003 til 2005«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Gymnasierne får de penge, de skal bruge til næste år.
Siger god for økonomi
Det er partierne bag gymnasiernes overgang til selveje enige om, og afviser dermed budskabet fra rektorer, lærere og elever, der i disse dage aktionerer på grund af, hvad de opfatter som besparelser på området.
Men nu har altså både Socialdemokraterne og de radikale sagt god for økonomien på gymnasierne til næste år. De har sammen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) gennemgået gymnasiernes økonomi på et timelangt møde i dag.
