Velfærdskommissionen: Vores forslag er gennemført om ti år

Forestil dig, at du slider i to år. Og når du så stolt afleverer resultatet af dit arbejde, får du beskeden: Det er en om'er. Mon ikke de fleste af os ville virre lidt med hovedet og have en lidt fad fornemmelse i kroppen? Men selv om Velfærdskommissionen fik en hård kritik fra næsten hele Folketinget, er det ikke noget, de fleste af kommissionens medlemmer tager så tungt. Ingen af dem havde forventet, at hverken den borgerlige regering eller resten af de politiske partier bare ville sluge alle kommissionens 43 forslag råt. »Sådan er politikere jo. Det er jo vilkårene. Jeg går bare ud fra, at de sætter sig bag lukkede døre og diskuterer vores forslag for at finde nogle kompromiser. Selvfølgelig bliver det ikke præcist ligesom vi har foreslået, men så ville jeg også være betænkelig«, siger Nina Smith, medlem af kommissionen og professor i økonomi ved handelshøjskolen i Århus. Klippefast tro Men hun understreger, at hun har en »klippefast« tro på, at hen ad vejen vil forslagene blive brugt af politikerne i den ene eller den anden form. »Da jeg som medlem af Socialkommissionen var med til at aflevere vores forslag i 1993, da fik vi næsten den samme reaktion. Men alligevel er faktisk enormt mange af de ting blevet gennemført i en eller anden version«, siger Nina Smith. Fastgroede holdninger Både Nina Smith og andre medlemmer af Velfærdskommissionen, pointerer, at en meget vigtig del af formålet med deres arbejde er at være med til at puste til de fastgroede holdninger om, hvad velfærd egentlig er, og hvordan vi danskere kan beholde velfærdssamfundet. Regeringen nedsatte Velfærdskommissionen for at give et bud på, hvordan vi kan få råd til et velfærdssamfund, når der bliver færre unge med job til at betale regningen for pension og omsorg til de ældre. Dem vil der så til gengæld være mange flere af. Og den udfordring tror et andet af kommissionens medlemmer, erhvervsmanden Peter Højland, ikke, at politikerne vil sidde overhørig. »Hvis du ser ti år ud i fremtiden, tror jeg, at de væsentligste af kommissionens forslag vil være implementeret«, siger han. Hvorfor det? »Fordi kommissionens forslag beskæftiger sig med fire store udfordringer i det danske velfærdssamfund. Og hvis man ser vores forslag som et hele, så er de til sammen et socialt velafbalanceret bud på de problemer, vi står overfor. I stedet for blot at kalkere forslagene af, kan politikere jo lade sig inspirere«, siger Peter Højland. Ulogisk regering Egentlig har et flertal af kommissionens ni medlemmer et optimistisk syn på fremtiden for det arbejde, de har lagt i de forslag i den knap 1.000 sider lange rapport, der blev fremlagt onsdag. Men hvis Nina Smith skal kritisere den politiske modtagelse af de forslag, hun har været med til at fremlægge, så peger hun på det ulogiske i, at regeringen og andre på den ene side har nedsat en kommission til at finde frem til, hvordan vi får råd til at have et velfærdssamfund i fremtiden. Alligevel har de på den anden side givet deres vælgere et indtryk af, at der er råd til det hele. Pointen er jo netop, at der ikke er råd til det hele, når færre unge skal forsørge flere ældre. »Dermed lægger politikerne jo selv gift ud for, at man kan lave de nødvendige reformer«, siger hun. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.