35-årig satte kæresten ud på gesimsen på 6.sal

Lyt til artiklen

Østre Landsret i Odense skal tage stillig til, om en 35-årig mand skal idømmes tidsubestemt forvaring - altså spærres inden til retten vurderer, at han ikke længere er farlig for sine omgivelser. Den 35-årige er tiltalt for at have bragt sin kæreste liv i fare ved at sætte hende ud på gesimsen i sjette sals højde og give slip, så det kun var hendes balanceevne, der forhindrede, at hun faldt 17 meter ned. Trampede på kæresten Den tiltalte har også - ifølge anklageskriftet - hældt øl ud over kæresten, slået og trampet på hende, så knoglerne blev knust i den ene hånd. Han er tidligere idømt to og et halvt års fængsel for at have sat ild på sit hus i Odense-forstanden Hjallelse og for at have stukket sin kæreste i låret med en kniv - og det var ikke første gang, han blev dømt for vold og brandstiftelse. Vil ikke nøjes med fængselsstraf Men denne gang vil anklagemyndigheden i form af Statsadvokaten for Fyn ikke længere nøjes med den fængselsstraf, som de aktuelle anklager i sig selv kan retfærdiggøre. Statsadvokaten mener simpelthen, at det ikke nytter noget at blive ved med at sætte ham i fængsel i en kortere årrække ad gangen. Men da episoden med gesimsen trods alt ikke kan takseres til livstidsfængsel, er der "kun" den tidsubegrænsede forvaring tilbage. Ikke sindssyg Den 35-årige mand er nemlig ikke sindssyg i lovens forstand, så han kan ikke idømmes behandling på et psykiatrisk hospital - hvis han kendes skyldig. I øjeblikket er 27 personer spærret inde med stemplet 'for farlig for samfundet'. En opgørelse fra Kriminalforsorgen viser, at der siden 1995 konstant har siddet omkring 23 personer i forvaring. Men det ser ud som om, der er en svag stigning skjult bag det tal. Placeres ved Herstedvester Seneste blev den mand, der dræbte en taxichauffør i Køge sidste år, idømt forvaring. De forvaringsdømte placeres ofte i Anstalten ved Herstedvester ved København. For at komme ud af forvaring og ud i friheden igen, skal en dommer på ny tage stilling til, om man stadig er farlig for samfundet. Retssagen i Odense begynder mandag, og der forventes dom på torsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her