Grundstødte skibe skal betale for at få hjælp

Rederier, som siden år 2000 har haft brug for hjælp fra søværnets miljøskibe og marinekuttere, kan snart se frem til, at posten kigger forbi med en regning fra forsvaret. De to første rudekuverter er allerede sendt af sted og lyder på beløb i omegnen af henholdsvis 100.000 kroner og 200.000 kroner. Pengene skal dække de omkostninger, søværnet har haft, når de er rykket ud for at hjælpe skibe, som er stødt på grund eller havareret i danske farvande. To domme Forsvaret har forsøgt at få disse omkostninger dækket siden 1999, men har først nu - med to domme - fået medhold i Sø- og Handelsretten. Først blev det britiske rederi Brage Shipping bag tankskibet 'Brage Pacific' dømt til at betale omkring 100.000 kroner for den hjælp, tankskibet modtog i maj 2001, da det gik på grund i Samsø Bælt med 16.000 ton gasolie om bord. Der skete ikke noget udslip, men søværnets skib, 'Mette Miljø', og orlogskutteren 'Thurø' var på arbejde i to dage. Rederiet nægtede at betale for assistancen, men nu har Sø- og Handelsretten fastslået, at den var nødvendig - alene fordi der var en risiko for udslip. I fredags afsagde Sø- og Handelsretten så endnu en dom. Det norske rederi Sønstabø Shipping A/S skal betale 177.000 kroner plus procesrenter og sagens omkostninger på 30.000 kroner, fordi skibet 'Minerva' i april 2000 måtte pakkes ind i flydespærringer efter en grundstødning syd for Grenaa. Regninger sendt af sted Efter de to domme vil forsvaret nu sende regninger ud til samtlige rederier - danske såvel som udenlandske - der haft brug for søværnets hjælp siden år 2000. Efter dansk retspraksis kan man ikke gå længere tilbage. Og de, der ikke betaler, trækkes i retten, fortæller chef for det juridiske kontor i forsvarskommandoen, Tina Aagaard. »Vi starter altid med at forhandle. Først derefter går vi rettens vej, og vi har altså valgt at holde fast i disse to sager. Dommene er en stor sejr for forsvaret. Nu har vi fået domstolenes ord for, at vi selvfølgelig skal have kompensation for de udgifter, vi har i forbindelse med grundstødningerne, og vi har allerede fem-syv sager liggende klar til at blive sendt af sted«. 20 på grund hvert år Tina Aagaard kan ikke sige præcis, hvor mange sager det kan blive til, når hængepartierne tilbage til år 2000 skal gøres op. Men der sker omkring 20 grundstødninger om året i danske farvande, fortæller hun, og søværnet rykker ud til »en stor del af dem«. Hun har ikke lyst til at komme med et gennemsnitsbeløb for de regninger, der nu vil blive sendt, men i forhold til de to netop afgjorte sager vil der både blive regninger, som er mindre, og andre, som er »væsentlig højere«. Forholdsreglerne Chef i Danmarks Rederiforenings afdeling for jura, Uffe Lind Rasmussen, havde søndag ikke hørt om de to domme. Men han henviser til havmiljøloven, der fastslår, at rederierne har erstatningspligt. Samtidigt hæfter han sig ved, at det er søværnet, der afgør, om en grundstødning kan medføre en fare for forurening, og som også bedømmer, hvilke forholdsregler der skal træffes. Forholdsregler, som rederiet måske ikke er enig i og derfor uvillig til at betale for. Tina Aagaard er ikke er bange for, at en blafrende regning ude i horisonten vil afholde grundstødte skibe fra at tilkalde søværnet. »Det ville være meget dumt. Vi opdager dem alligevel, og så får de bare en bøde oveni«.