De officielle indberetninger fra de danske styrker i Irak sagde helt frem til foråret 2007, at danskerne havde taget under 200 irakere til fange under den danske medvirken i krigen i Irak. Men slog man op på Forsvarets hjemmeside, hvor de udsendte presseofficerer jævnligt rapporterede hjem om de danske aktiviteter og deltagelse i aktioner i Irak, så kunne man tælle sig frem til, at der nok var tilbageholdt flere irakere.
Usikkerhed om det nøjagtige antal fanger
Det opdagede man i foråret 2007 i Hærens Operative Kommando, HOK, som fandt ud af, at der var sikker viden om 198 fanger, men at yderligere op til 300 irakere kunne være tilbageholdt.
Der var usikkerhed om det reelle antal fanger, bl.a. på grund af upræcis definition af, hvornår en person var tilbageholdt. Den viden bredte sig hurtigt til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement.
Nyt spørgsmål fra Enhedslisten udløste hektisk aktivitet
Men det skabte et problem. VK-regeringen var gået i krig i Irak alene med Dansk Folkepartis stemmer, og oppositionen, ikke mindst Enhedslisten, forfulgte alle aspekter af den danske deltagelse i Irakkrigen med en byge af spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade, blandt andet om antallet af irakiske fanger, og hvordan de blev behandlet.
Det var derfor politisk ubelejligt, hvis Søren Gade pludselig skulle indrømme, at det antal fanger, han havde nævnt i august 2006 – nemlig 195 – nu pludselig var meget større. Så da han i januar 2007 fik endnu et spørgsmål fra Enhedslisten om fangetallet, blev der hektisk aktivitet i ministeriet, Forsvarskommandoen og hæren.
I HOK mente sekretariatsmedarbejderne, at man skulle besvare spørgsmålet ved at oplyse om det sikre tal på 198 og tilføje, at der yderligere kunne være tale om op til 300 tilbageholdte, altså i alt 500. Men i følge det såkaldte papkassenotat dikterede HOKs daværende chef Poul Kiærskou, at hans medarbejdere skulle skrive, at fangetallet var 198 i et udkast til svar.
