Hvorfor blev de praktiserende læger fyret?
Lige siden regionens dannelse har det for politikerne i Regionsrådet været et sundhedspolitisk mål at skabe et akutsystem, som er enstrenget. Det betyder i bund og grund, at regionen selv skal styre, hvilke tilbud borgerne får, når de bliver akut syge. Det gælder både ved akut livstruende sygdom, hvor man ringer 112, og ved skader og sygdom, hvor man normalt ville tage på skadestuen eller ringe til lægevagten.
Systemet var indtil nytår således, at de praktiserende læger stod for en væsentlig del af akutsystemet, nemlig lægevagten. Det var lægevagten, borgerne ringede til, når de blev syge uden for familielægens åbningstid. Enten kom lægen ud, eller også måtte borgerne køre til lægevagtens konsultation. Men med udgangspunkt i hospitalsplanen for 2007 skal lægevagten sammenlægges med hospitalernes akutmodtagelser, -klinikker og skadestuer. Regionen vurderede, at det kun kunne lade sig gøre ved at opsige aftalen med De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der drev lægevagten, og skabe sit eget akutsystem med udgangspunkt i akuttelefonen 1813.
Er der overhovedet noget galt med akuttelefonen 1813?
Ja og nej. Et bredt politisk flertal bestående af alle partier bortset fra Dansk Folkeparti og de konservative opsagde i marts 2013 aftalen med de praktiserende læger og besluttede at erstatte lægevagten med et system, hvor borgerne ringer 1813 ved ikke-livstruende akut opståede sygdomme og skader. Her tager en sygeplejerske telefonen og finder ud af, hvad borgeren har brug for – eventuelt i samråd med en læge.
LÆS ARTIKEL
Læger: 1813 blev startet i blindePolitikerne valgte at søsætte ordningen allerede 1. januar 2014, og det var i sig selv vejen til problemer. Af flere grunde. For det første havde regionen slet ikke ansat tilstrækkeligt mange læger på skæringsdatoen. Det betød lange ventetider både på telefonen og på at få besøg af en læge, hvis det var nødvendigt.
For det andet er der traditionelt flere, der er syge i vintermånederne end om sommeren. Det indebærer altså et større pres på telefonerne allerede fra første dag.
For det tredje havde regionen tilsyneladende ikke forberedt sygeplejerskerne ved akuttelefonen tilstrækkeligt godt på, hvad deres arbejde bestod i. Sundhedsstyrelsen har i en kritisk rapport påvist, at sygeplejerskerne ikke har været sikre nok på, hvornår de skal bede en læge om at overtage opkaldet. Der har også været rod i, hvad og hvem der skriver i patienternes journaler, så det ofte er uklart, om og hvilken behandling patienten overhovedet har fået.
Regionen selv har registreret over 400 såkaldte utilsigtede hændelser de første to måneder af akuttelefonens levetid. Det lyder som en stor mængde fejl, men det skal ses i forhold til, at 1813 betjente op mod 150.000 borgere i samme periode.
Der har været overskrifter i pressen om, at 1813 bliver kædet sammen med dødsfald. Den slags er gift for regionen. Hvis det kan dokumenteres, at folk dør, fordi regionen har ansat for få læger eller på anden måde har kludret i det, bliver det svært for politikere, der gerne vil genvælges, at argumentere for, at 1813 er en rigtig beslutning. Indtil videre er der dog ikke fremlagt dokumentation for, at problemer på 1813 direkte har forårsaget dødsfald. Omvendt har konklusionen været, at ’det kan ikke udelukkes’, at patienten uden ventetid havde haft en bedre chance for at overleve.
LÆS ARTIKEL
Praktiserende lægers talerør slår fast: Vores medlemmer skal holde sig væk fra 1813Den gamle lægevagt var heller ikke ufejlbarlig. Der har ofte i medierne været historier om lange ventetider og fejlbehandling, og en egentlig sammenligning af kvaliteten af de to ordninger er endnu ikke foretaget. Så med andre ord er det åbent for fortolkning, om den hedengangne lægevagt hjalp borgerne bedre og hurtigere end akutordningen 1813. Det er ikke muligt klart at svare på, om problemerne med 1813 udelukkende er startvanskeligheder, eller om der er noget mere grundlæggende galt.
Hvorfor gider de praktiserende læger ikke arbejde for 1813?
De praktiserende læger følte det som en krigserklæring, da regionen fyrede dem. For regionen begrundede det ikke med, at lægerne udførte et dårligt stykke arbejde, da de drev lægevagten. Nej, det var et mere abstrakt ønske om at skabe et »enstrenget akutsystem«, der blev brugt som begrundelse.
Lægerne følte sig beklikket på deres faglige stolthed, da regionen opsagde aftalen om lægevagten. Og PLO gjorde intet for at mase sig ind i den nye akutordning 1813, selv om regionen lagde op til at ansætte en masse praktiserende læger til 1813. Tværtimod. PLO frarådede direkte sine medlemmer at tage job i 1813. Den officielle begrundelse var, at der ikke var nogen aftale med regionen om arbejdsvilkår, så derfor burde lægerne holde sig væk. Men i regionen føler man sig direkte modarbejdet af lægerne, der ikke har ønsket at bidrage til en akutordning, lægerne som udgangspunkt mener er dømt til at mislykkes.
LÆS ARTIKEL
Syge borgere i hovedstaden venter i timevis på at få besøg af 1813-lægenResultatet af striden mellem to de parter var, at det var stort set umuligt for regionen at få ansat praktiserende læger op til akutordningens premiere ved årsskiftet. Blot ti praktiserende læger fra hovedstaden har set stort på den faglige organisations advarsler og har taget job i 1813. I stedet har Region Hovedstaden måttet entrere med læger med en lang række forskellige specialer, som ikke har det som deres kerneområde at vurdere den brede vifte af patienter, der henvender sig. Dertil kommer, at regionen stadig ikke har hyret nok læger. Embedsmændene vurderer selv, at de skal bruge 200, og de har 144.
Hvad er de to parter uenige om?
Først og fremmest er de uenige om, hvem der skal tage telefonen, når borgeren ringer.
Under akutordningen 1813 har regionen valgt at sætte sygeplejerskerne helt i front. De tager telefonen, når borgerne ringer, og for omkring 70 procent af opkaldene gælder, at sygeplejerskerne klarer opkaldet selv. De har ikke behov for at stille om til en læge. Det, mener regionen, viser, at det er spild af penge at lade løntunge læger sidde og besvare alle opkald.
Regionen henviser til en rapport fra 2010, som er skrevet af Dansk Sundhedsinstitut. Den hedder 'Når sygeplejersker visiterer i lægevagten' og konkluderer, at »der er ikke grundlag for at sige, at telefonvisitation af sygeplejersker er mindre sikker og har ringere kvalitet end lægebaseret telefonvisitation i lægevagtsordninger. Ovenstående konklusion skyldes blandt andet mangel på dokumentation for sikkerheden og kvaliteten af lægernes telefoniske visitation«.
LÆS ARTIKEL
Læger på 1813 besøger overraskende få syge borgereMed andre ord: Kvaliteten af den hedengangne lægevagt er ikke dokumenteret tilstrækkeligt for at kunne måle den op mod en ordning, hvor sygeplejersker tager telefonen. I modsætning hertil siger de praktiserende lægers talerør, at det er sund fornuft, at læger er bedre til at vurdere patienternes symptomer, når de ringer ind. Praktiserende læger er speciallæger i almen medicin, de har 13 års uddannelse bag sig plus erfaring fra deres klinik, hvor de hver dag i årevis ser patienter med alle tænkelige symptomer. De er trænet til at foretage disse vurderinger. Det vil sygeplejersker aldrig kunne gøre på samme sikre facon, mener lægerne.
Hvad skal de tale om på mødet?
Formanden for Regionsrådet, Sophie Hæstorp Andersen (S), og formand for De Praktiserende Lægers Organisation i hovedstaden, Birgitte Alling Møller, er de to hovedpersoner.
Deres opgave bliver at lande en aftale, som begge parter kan være tjent med. Regionens altoverskyggende mål er at få knyttet flere praktiserende læger til akutordningen 1813. Det vil få ventetiden til at falde, og det vil få PLO til at indstille skydningen mod 1813 i pressen. Men det forudsætter altså, at PLO opfordrer sine medlemmer direkte til at søge ansættelse hos regionens akutordning. Spørgsmålet er så, hvad regionen vil lægge på bordet for, at PLO melder sig klar. De praktiserende lægers ønske er, at de besvarer borgernes opkald til 1813, og sygeplejerskerne bliver skubbet i baggrunden.
LÆS ARTIKEL
Venstre bryder enighed om 1813: Læger skal også tage telefonenIndtil videre har regionen afvist den løsning – og lægernes fagforbund PLO har ikke villet svare på, om det er en ufravigelig forudsætning for deres opbakning til 1813, at lægerne skal tage telefonen.
Begge parter har investeret meget prestige i hver deres position, så det vil være et nederlag for både de praktiserende læger og Region Hovedstaden, hvis de ikke når til en eller form for enighed.
fortsæt med at læse
