Det vil ikke være helt skævt at foreslå, at flag over hele landet burde ryge til tops i dag. For at fejre at det nu officielt meddeles, at aldrig er så få mennesker kommet til skade i trafikken.
Vejdirektoratet har netop færdiggjort sin fintælling af de menneskelige konsekvenser af alle vejulykker sidste år, og resultatet er ialt 3.334 tilskadekomne, heraf halvdelen alvorlige kvæstelser.
Det er det laveste tal, siden man i 1930 begyndte at tælle personskader i trafikken.
178 af de tilskadekomne døde ved ulykkerne, som samtidig er det næstlaveste antal trafikdræbte i statistikkens historie.
Det er en på alle måder dramatisk udvikling. Ikke kun i forhold til dengang, danskerne kørte afsindigt hurtigt i midten af tresserne og starten af halvfjerdserne, hvor hastigheden var fri, og 25.000-27.000 personer kom til skade og omkring 1.200 blev dræbt. Hvert år.
Men også i nyere tid er der sket markant forbedringer. For bare ti år siden blev dobbelt så mange kvæstet og dræbt som sidste år.
Behersket glæde
Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, glæder sig over udviklingen, men tilfreds er hun, der sidder i regeringens færdselssikkerhedskommission, ikke. For kommissionen har et mål om at få antallet af dræbte ned på 120 i 2020, og det samlede antal tilskadekomne skal ned på 2.000, så der er et stykke vej endnu.
»Der er ikke noget, der tyder på, at vi ikke når det, også selv om der kommer flere og flere biler. Men det er klart, at der stadig skal sættes ind på en række fronter«, siger Marianne Foldberg Steffensen.
INTERAKTIV GRAFIK:
Interaktiv grafik: Kortlægning af trafikdræbte i 2014 og 2015Dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, er trods 2015-rekorden i det samlede antal personskader direkte bekymret for, om Færdselssikkerhedskommissionens mål om fire år kan nås. Blandt andet har kommissionen sat et delmål for sidste år på 145 dræbte - og her ligger det faktiske tal på 178 temmelig langt væk, synes Jesper Sølund. Et delmål for sidste år om 1.595 alvorlige personskader skal sammenlignes med, at tallet blev 1.780
»Jeg synes, vi er kommet længere væk fra målene, og den positive udvikling er stagnerende«, påpeger Jesper Sølund.
Friværdimænd på MC
For eksempel går det ikke så godt for motorcyklisterne som for andre trafikanter. I tredje kvartal af sidste år var der således otte dræbte og 114 tilskadekomne på motorcykel, og det er det højeste antal personskader i mc-folket de seneste år.
Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet peger på, at mange motorcyklister kunne have gavn af at træne kørsel. Det er særligt mænd i aldersgrupperne 25-29 år og 50-59 år, der kommer til skade eller bliver dræbt på motorcykel, og hun mener, at en del af de lidt ældre mænd fra 'friværdigruppen' kunne bruge noget mere uddannelse, når de i en fremskreden alder pludselig skal realisere drømmen om en hurtig tohjuler.
Nu hvor vi er i gang med at udpege grupper, som ikke har den samme trafiksikkerhedsmæssige fremgang som andre, må blikket vandre til Nordjylland. 21 procenter flere kom til skade i Nordjylland sidste år end året før. En udvikling stik modsat resten af landet. Nordjyderne har ikke i de seneste ti år haft nær den samme nedgang i ulykkestallene som resten af landet.
»Nordjylland har mange lige landeveje med meget lidt trafik, som indbyder til at køre hurtigt. Og det er bestemt noget, vi ser på, når vi udpeger sorte pletter, som der skal sættes ind overfor«, fastslår Marianne Foldberg Steffensen.
Dyster rapport: Trafikulykker tager livet af flest ungeNår man et drøner af sted på de øde, snorlige nørrejyske strækninger, er der risiko for at havne i den type ulykke, som der er allerflest af i Vejdirektoratets statistik: Eneulykken hvor trafikanten selv kører af vejen og rammer en lygtepæl, et træ eller ruller rundt.
Her er det især de helt unge mænd, der sidder bag rattet. Og i hver tredje eneulykke er der spiritus involveret. Spiritusulykkernes andel af skaderne er dog faldet fra hver sjette til hver syvende.
»Heldigvis ser det i stigende grad ud til at være uacceptabelt at liste den hjem på de små veje, som man siger på den egn, hvor jeg kommer fra. Men der er stadig en opgave i at få alle til at forstå, at er man standervissen, træffer man meget nemt meget forkerte beslutninger«.
Lavere fartgrænser ved kryds
Da Politiken beder Jesper Sølund fra Sikker Trafik pege på to områder, hvor der med effekt kan sættes mere ind, nævner han først hastigheden.
»Vi kan se på Vejdirektoratets analyser, at hastigheden stadig er en stor ulykkes- og skadesfaktor, og derfor skal vi sikre et godt kontrolniveau - det vil sige, at politiet skal være ude og være synlige«.
I den forbindelse peger Jesper Sølund på, at politikernes beslutning om at hæve fartgrænsen på visse strækninger eksempelvis fra 80 til 90 kilometer i timen, skal modsvares af, at der skrues ned for den tilladte hastighed andre steder som ved kryds i det åbne land.
En anden mulighed for at gøre hverdagen på vejene sikrere er efter Jesper Sølunds opfattelse at afgiftsfritage mere af det stadig mere avancerede sikkerhedsudstyr i bilerne som for eksempel avancerede nødbremsesystemer, der bremser for både bløde og hårde trafikanter, og de såkaldte 'linjevogtere', der advarer føreren, når han eller hun er tæt grøften eller vejens midterlinje. For som Jesper Sølund siger:
»Træthed og uopmærksomhed er der virkelig brug for at sætte mere ind overfor«.
fortsæt med at læse
