På den mudrede græsmark i Ballum Marsk står bramgæs i hundredvis skulder ved skulder – så tæt, at man knap nok kan se græsset under dem. Flere kommer til og slår sig ned. På nabomarkerne, som efter et meget vådt efterår er lige så grønne, er der ingen fugle.
Pludselig letter hele flokken af skræppende fugle.




























