68’erne, Danmarkshistoriens største generation, der igangsatte ungdomsoprøret, bekrigede professorvældet og kritiserede Vietnam-krigen, er blevet lun på Dansk Folkeparti.
Det fremgår af vælgerundersøgelser fra 2001 og 2015, hvor Dansk Folkeparti er vokset fra 9,2 procent til 22,5 procent af stemmerne blandt 68’erne. Kun Socialdemokratiet har større indflydelse i generationen af danskere født mellem 1945 og 1959, der var unge i 1968 og årene efter.
Dansk Folkeparti er generelt gået frem i perioden, men udviklingen blandt 68’erne overrasker alligevel flere valgforskere. En af dem er lektor Jens Peter Frølund Thomsen, der forsker i politisk socialisering på Aarhus Universitet:
»Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi netop siger, 68’erne er den rødeste generation nogensinde, i hvert fald i nyere tid. De var prægede af tidens tolerance, alternative livsformer og oprør, som ekspanderede ind i 70’erne. At så mange af dem nu stemmer Dansk Folkeparti, havde jeg ikke regnet med«, siger han.
Et eller andet må vi 68’ere have gjort galtUdviklingen blandt 68’er-generationen spejler en generel tendens i Vesten, hvor progressive venstreorienterede bevægelser møder modstand, blandt andet fra populistiske partier. Tendensen optager mange sociologer og politologer lige nu, forklarer lektor Klaus Levinsen, der forsker i vælgeradfærd på Syddansk Universitet:
»På engelsk kalder sociologerne fænomenet cultural backlash. Det er en kulturel modreaktion på den progressive bevægelse, som fandt sted i efterkrigstiden, med ekspansion af velfærdsstaten, udviklingsoptimismen og den kulturelle frigørelse. 68’erne har været bærere af de værdier i lang tid. Men mange oplever, at den velstand og tryghed som velfærdsstaten var garant for, udfordres. Nu er de på vej ind i alderdommen, og så kommer der en form for modreaktion«, siger Klaus Levinsen.
Udviklingen glæder, men overrasker ikke Alex Ahrendsten, er er kulturordfører for Dansk Folkeparti:
»Det er opløftende tal, men husk på, at 68’erne var en lille del af befolkningen, størstedelen levede et helt almindeligt liv. Jeg er selv vokset op i den tid, og mine forældre deltog ikke i flipperiet og de klamme perversioner, som nogle af 68’erne kastede sig ud i«.
Han tror, 68’erne stemmer Dansk Folkeparti som reaktion på indvandringen fra Mellemøsten og en »søgen mod ordnede forhold«.
»Der er tendens til at fokusere på 68’erne, fordi de har fyldt så meget i medierne, i kunsten og kulturen og i ledende stillinger, mens det tavse flertal jo egentlig bare passede deres arbejde. Og så har de haft mulighed for at stemme på Dansk Folkeparti, som taler det råbende mindretal imod«, siger Alex Ahrendtsen.
De reaktionære mænd?
Det er lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der har undersøgt vælgerudviklingen blandt 68’erne. Og ud over at søge mod Dansk Folkeparti har særligt oprørets mænd udviklet sig politisk siden 2001.
Ifølge Johannes Andersen er de gamle hippier og munkemarxister generelt blevet mere højreorienterede.
Han baserer det på de store valgundersøgelser fra 2001 og 2015. Her er danskerne blevet bedt om at placere deres eget politiske ståsted på en skala fra 0-10, hvor 10 er mest højreorienteret.
På landsplan svinger danskerne omkring midten, mellem 5 og 6, uanset alder. I 2001 var 68’ernes mænd imidlertid klart den mest venstreorienterede mandegeneration med en score på 5,2. Ved undersøgelsen i 2015 steg 68’er-mændene til 5,6, hvilket er mere i tråd med de mænd, der er yngre og ældre end dem selv.
Udsvingene kan lyde små - men fordi der er tale om et skifte blandt et meget stort antal mennesker, er højredrejningen betydningsfuld, mener Johannes Andersen.
»Der er stort set ingen forskel på 68’ernes mænd og kvinder i 2001, hvor begge køn er markant mere venstreorienterede end den øvrige befolkning. Men hvor kvinderne i dag er blevet endnu mere venstreorienterede, statistisk set, er mændene rykket mod højre«, siger Andersen og fortsætter:
»Mit bud på en forklaring er, at den økonomiske krise har ændret mændenes prioriteter og gjort dem mindre solidariske. Derimod fastholder 68’er-kvinderne deres politiske overbevisning, fordi det knytter an til deres nyvundne position i samfundet og det ligestillingsideal, som voksede ud af 1968«.
Ingen højredrejning
Sådan kan man dog ikke tolke udviklingen, mener Jens Peter Frølund Thomsen:
»Ud fra tallene er der ikke belæg for at sige, at 68’ernes mænd er blevet markant mere højreorienterede. Der er en lille udvikling, men det tror jeg skyldes standardforklaringen inden for valgforskning; alder«, siger han.
Omvendt er kvinderne mellem 2001 og 2015 tilsyneladende blevet mere venstreorienterede. På skalaen fra 0-10 er de faldet fra 5,05 til 4,80. Det overrasker ikke Jens Peter Frølund Thomsen:
»Kvinder er generelt mere venstreorienterede end mænd. Det forklares ofte med, at de typisk er oftere ansat i den offentlige sektor og i omsorgserhvervene, mens mænd har andre job, som farver deres politiske holdning«.
Trods udviklingen mener professor Rune Stubager ikke, man kan kalde 68’ernes mænd højreorienterede. For selv om mændene måske selv mener, de har flyttet sig politisk, stemmer de stadig mere rødt end andre generationer.
Chefredaktøren: Har 68’erne egentlig fortjent en fest?»I 2015 stemte 47,8 procent af mændene fra 68’er-generationen på enten Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Alternativet. Det er 9,2 procentpoint over andelen for samtlige mænd«, siger Rune Stubager.
Han tilføjer, at der kan være tale om en lille holdningsmæssig forskydning blandt mændene mod højre, men udviklingen er ikke bemærkelsesværdig. Samlet set er 68’ernes mænd og kvinder fortsat mere venstreorienterede end resten af befolkningen, siger han:
»68'er-generationen er som helhed relativt set lige så rød, som de hele tiden har været. Andelen af stemmer på de socialistiske partier (Ø, SF, S og Alt) for generationen lå i 2015 9 procentpoint over andelen for samtlige vælgere«.
fortsæt med at læse
