Da finanskrisen brød ud for 10 år siden, var det ikke kun bankaktier og huspriser, som blev ramt. Folk begyndte også at få markant færre børn.
I årene efter krisen faldt fertiliteten i de fleste vestlige lande, men i Danmark gik det særlig stærkt. Ved krisens udbrud i 2008 ville en kvinde i snit få 1,89 barn i løbet af sit liv. I 2013 var det tal dalet til 1,67, viser tal fra Danmarks Statistik.
Ingen lande har et større fald i fertiliteten end Danmark i den periode, viser en ny undersøgelse af 31 europæiske lande og USA. Det overrasker forskeren bag.
Mor efter fertilitetsbehandling: »Jeg har sjældent oplevet så rungende en stilhed som den, der mødte mig i venteværelset«»Danmark havde et relativt stort fald i fertilitetskvotienten fra 2008 til 2013, som man ikke ville forvente ud fra de økonomiske nøgletal«, siger Chiara Comolli, der forsker i demografi ved Stockholms Universitet.
Det er kendt i forskningen, at kriser ofte fører til færre fødsler, påpeger hun:
»Et stort flertal af studier viser, at fertilitetskvotienter har tendens til at stige i perioder med økonomisk vækst og falde i perioder med stagnation og nedgang«.
Den tendens skyldes, at det koster penge at have børn, så færre prøver at få et barn, når der er større risiko for at miste jobbet. Men det forklarer ikke, hvorfor Danmark fik et af de største fald.
Sexolog og forfatter: Jeg har undersøgt to myter om unges vilde sexliv - begge er løgnSelv om Danmark blev ramt hårdt på boligmarkedet, så steg arbejdsløsheden mindre end i andre lande. Færre danskere blev dermed ramt på pengepungen.
»Danmark blev på ingen måde ramt så hårdt økonomisk som Grækenland, og alligevel er Danmarks fald i fertiliteten stort«, siger Chiara Comolli.
I lande som Finland og Norge har faldet i fertiliteten også været markant i årene efter krisen, hvilket forekommer lige så uforklarligt som i Danmark. Alt tyder dermed på, at årsagen skal findes andre steder end i økonomien, vurderer Comolli.
Fald i fertilitet kan også have medicinske årsager, men det fald, som observeres her, begyndte i en lang række lande lige efter krisen. Chiara Comollis teori er, at årsagen skal findes i folks hoveder. Selv om lande som Danmark kom relativt hurtigt ud af krisen målt på økonomiske tal, så slap følelsen af krise ikke indbyggerne, og den er der endnu. Siden 2013 er fertiliteten i Danmark steget lidt igen, men den ligger fortsat markant lavere end i 2007.
Pessimismen hænger ved
Når folk fortsat ser pessimistisk på fremtiden, opfører de sig, som om opsvinget er udeblevet, påpeger Comoll.
»Hvis der er en periode med mangel på tro på fremtiden – og dette kan både være på grund af økonomisk og politisk krise – så begynder folk at spare op og mindske deres investeringer. De gør det samme med at få børn«, siger Chiara Comolli.
I Danmark har der – som med fertiliteten – været en langt større nedgang i privatforbruget efter krisen, end økonomiske faktorer kan forklare. Ved tidligere kriser er forbrugslysten vendt tilbage få år efter nedturen. Men nu, 10 år efter finanskrisen, falder forbrugskvoten fortsat, viser en sammenligning, Danmarks Statistik har foretaget.
De tal viser, at danskerne opfatter det, som om der stadig er noget galt, selv om deres formue er steget ganske meget siden krisen. Det vurderer Jesper Bo Jensen, der er ekspert i forbrugeradfærd. Han har gennemgået fertilitetens udvikling i Danmark i forhold til økonomiens op- og nedture.
11-årige mister 715.000 kroner: Vi kommer alle til at tabe på finanskrisen resten af livet»Det er folks opfattelse af, om der er krise, og ikke de økonomiske nøgletal, der afgør, hvordan fertiliteten bliver påvirket. De fleste mener, at krisen nok er ovre, men mange oplever ikke en optur. Vi er langt fra årene op til finanskrisen, hvor folk virkelig følte, at det var gode tider«.
Hvor længe går der så, før danskerne får flere børn igen? Det vil tage tid, vurderer Jesper Bo Jensen:
»Det går virkelig godt på mange parametre. Det vil tidligst ske om tre år, men der kan godt gå seks. Og det forudsætter altså, at der ikke kommer en ny krise«.
fortsæt med at læse
