Anette Drucker var kun otte måneder, da hendes jødiske far og ikke-jødiske mor flygtede til Sverige, mens hun blev i Danmark hos sin morfar. Forholdet mellem hende og hendes forældre blev mærket for altid.
Hendes far var af en gammel jødisk slægt, som havde boet i Danmark i generationer. Faren var dog både kristent døbt og konfirmeret og gift med en ikke-jødisk kvinde. Da besættelsesmagten i 1943 satte jagten ind på de danske jøder, var Anette Drucker otte måneder gammel.
Forældrene flygtede sammen med bedsteforældrene til Sverige, men uden Anette Drucker og hendes to år ældre søster, som de efterlod i Danmark.
»Jeg ville følge din far, det var naturligt, at jeg gjorde sådan«, var senere morens forklaring på, at hun som ikke-jøde valgte at flygte uden sine børn, husker Annette Drucker.
