Panama Papers. Danske Bank. Irak-krigen. Sagerne er mange, hvor det er whistleblowere, der har haft afgørende betydning for, at offentligheden har fået kendskab til ellers mørklagte forløb og sager.
Mens det er lovpligtigt for finansielle virksomheder at etablere en whistleblowerordning, er det op til de enkelte offentlige myndigheder selv at vælge, om de vil have en ordning eller ej. Resultatet er, at ganske få kommuner har en whistleblowerordning, der sikrer beskyttelse af de medarbejdere, der vælger at tale ud om kritisable forhold.
Det er en fejl, mener den tidligere whistleblower Anders Kærgaard. Han var ansat som officer i forsvaret og stod i 2004 frem med oplysninger om overgreb mod irakere. Efterfølgende blev han idømt bøder og truet med fængselsstraf. I dag driver han whistleblowerorganisationen Veron med andre danske whistleblowere.
Han mener, at frygten for de personlige konsekvenser kan få mange ansatte til at tie, når de ikke har en whistleblowerordning til at beskytte sig.
»Omkostningerne for mig har været enorme. Man ved, at man vil blive set som illoyal af de kolleger, man har forsøgt at råbe op. Man skal være afklaret med, om man har lyst til at betale den pris. Det er nok den afgørende bekymring, som afholder rigtig mange fra at tage det sidste skridt«, siger han.
Det er Bente Sorgenfrey, der er formand i FTF Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, enig i.
»Det kan få store personlige konsekvenser for ens karrieremuligheder på arbejdspladsen. Det kan være svært at fortsætte et godt arbejdsmiljø på samme arbejdsplads bagefter, og det er den risiko, der holder mange tilbage«, siger hun.
Her spiller whistleblowerordningerne en stor rolle. Ordningerne sikrer, at medarbejdere kan stå frem med deres mistanke anonymt og ikke risikerer at blive udsat for repressalier.
Professor i forvaltningsret: Whistleblowers bør beskyttes bedre»Ordningerne kan være rigtig gode, fordi man føler sig tryg ved at komme med den mistanke, man har. Det er en forudsætning for at have en velfungerende arbejdsplads«, siger hun.
Svært at træde uden for flokken
At det er de personlige risici, der afgør, hvorvidt medarbejdere tør stå frem, bekræfter også Janne Skakon, der er erhvervspsykolog og arbejdsmiljøforsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Som mennesker har vi et naturligt behov for at høre til, da vi er sociale dyr. Man vil helt naturligt afveje, hvilken betydning det vil få at stå frem eller ej, da det at skille sig ud kan være alvorligt for den enkeltes tilhørsforhold og i yderste konsekvens for overlevelse i virksomheden«, siger hun.
»Der kan være gruppedynamiske kræfter i spil, som betyder, at nogen med særlig indflydelse og magt tegner linjen for resten af arbejdspladsen. Det er supergodt, når etikken er i orden, men erfaringen viser også, at det ikke altid er sådan, at det foregår«, siger hun.
Den dynamik oplevede Anders Kærgaard også. Hans åbenhed betød, at han mistede det sociale grundlag, han havde opbygget gennem sit arbejde i Forsvaret.
»Jeg har mistet kontakten til stort set alle. Jeg har været i forsvaret i næsten 25 år og kender mange mennesker. Der er næsten ingen af dem, der støttede op«, fortæller han:
»Hvis nogen træder uden for flokken, bliver de udstødt. Når man er kommet til at stå som den eneste blandt kolleger, får man en anderledes behandling«.
Nyder godt af tillid
I dag har kun 9 ud af 98 kommuner en whistleblowerordning, hvoraf 3 er underlagt en prøveperiode. Flere kommuner har afvist at indføre ordningen med den begrundelse, at det vil skabe en mistillidskultur.
Og den begrundelse kan være reel nok, påpeger Gert Tinggaard. Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i tillid.
Og Danmark er blandt verdens mest tillidsfulde og mindst korrupte lande, og det nyder vi godt af, siger han.
»Tillid udtrykker, at man ikke snyder. I Danmark snyder vi ikke hinanden. Det ligger dybt i os, og det er vi heldige med, for det gør livet nemmere for os. Jo højere tillid, jo lavere risiko er der for, at nogen snyder«, siger han.
Det kommer også til udtryk i en høj grad af selvregulering på arbejdspladsen. Det er ofte op til medarbejderne selv at hjælpe hinanden med at ’rette ind’ og overholde reglerne.
Ifølge Gert Tinggaard er det vigtigt at bevare de stærke sociale normer og uskrevne spilleregler for god opførsel, så de kan håndhæves af medarbejderne selv.
»Følelsen af at blive kontrolleret er meget udansk. I Danmark føler vi os lige. Der er ikke nogen, der skal styre os. Vi skal derfor passe meget på, at vi ikke begynder at ødelægge det. Så bliver vi dårligere stillet«, siger Gert Tinggaard, der ikke ser behov for flere whistleblowerordninger.
»Hvis man indfører en whistleblowerordning, må det være fordi, at man ikke stoler på sine medarbejdere«, siger professoren.
Modstand i Folketinget
Politisk har whistleblowerordninger været debatteret frem og tilbage i årevis.
I 2013 blev et ekspertudvalg nedsat af den daværende S-R-SF-regering. Det fik til opgave at overveje, hvorvidt whistleblowerordninger skulle gøres lovpligtige, men anbefalingen fra udvalget blev, at der ikke var behov for at gennemføre en generel lovgivning.
I 2016 fremlagde Alternativet et beslutningsforslag til Folketinget om at indføre lovpligtige whistleblowerordninger for offentligt ansatte i Danmark.
Det blev heller ikke vedtaget, men politisk ordfører Rasmus Nordqvist fastholder, at ideen er god.
»Det er principielt. Det handler om at beskytte medarbejdere. Det er klart, at når vi har så store organisationer, bliver vi nødt til at have den gennemsigtighed, der gør, at folk tør komme frem med deres mistanke«, siger han.
At ordningerne skulle bidrage til en mistillidskultur, tror Rasmus Nordqvist (Å) heller ikke på. Han mener, at det handler om at skabe tryghed.
»Det er jo ikke, fordi vi skal have et stikkersamfund. Men når der foregår noget, skal medarbejdere have en tryghed i at turde at komme frem – uden at sætte sig selv i spil«, siger han.
I whistleblowerorganisationen Veron ønsker Anders Kærgaard, at politikerne indfører nationale og fortrolige ordninger.
»I Veron går vi ind for en central og uafhængig whistleblowerordning under staten. Det vinder alle på. De eneste, der taber, er dem, der har gjort noget ulovligt. Hvis man ikke er tilhænger af en ordning, må det være, fordi man ikke er i stand til at håndtere det ansvar, det vil sige at være politiker«, siger han.
fortsæt med at læse
