Københavns kulturborgmester om kønsneutrale lyskryds: »Det er ikke noget, jeg har tænkt mig at bruge en masse penge på«

Debatten har før handlet om mande- og kvindeomklædningsrum i svømmehallen og kønsneutrale toiletter. Nu er turen kommet til fodgængerovergangene.

Skal vi udskifte mande- eller kvindefiguren, der fortæller os, hvornår vi må gå over vejen med et mere kønsneutralt alternativ?

Flere udenlandske byer har allerede gjort det, og flere danske byrådspolitikere mener, at det kunne være en god idé for at skabe et mere mangfoldigt byrum. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, er en af dem. Han foreslog i Radio24syv, at man udskifter lyssignalerne med kønsneutrale alternativer som for eksempel en hånd, der signalerer ’stop’ eller ’gå’, når gamle lyskryds alligevel skal skiftes ud.

Også Franciska Rosenkilde (AL), Københavns kultur- og fritidsborgmester, synes, at det er en idé, hun er interesseret i at gå videre med.

Hvorfor er du interesseret i at gå videre med idéen?

»Der ligger ikke et konkret politisk forslag at gå videre med lige nu, og det er ikke noget, jeg har tænkt mig at bruge en masse penge på. Men de her trafiklys bliver jo udskiftet i ny og næ, og i forbindelse med World Pride i 2021 synes jeg, det er noget, der er interessant at se på. Det er ikke som sådan lyssignalet, der er spændingspunktet for mig, men mere at vi udfordrer de kønsstereotyper, vi har i vores samfund og bybillede«.

Mange steder er trafiklysene lige nu en figur, der er rød og står eller grøn og går. Kan man ikke sige, at figuren i de lyssignaler, vi har lige nu, afbilder et menneske?

»Jo, det er jo også det, vi gør til hverdag. Men jeg tror, at der er mange af de her strukturelle stereotyper, som tit bliver afbildet som en mand. Og det kan godt være, at vi kan se noget neutralitet i det, fordi manden som regel er billedet på udgangspunktet i det at være et menneske. Det synes jeg sagtens, vi kan udfordre, for det er også en af årsagerne til mange strukturelle problemer ved ligestilling og diskrimination i det hele taget«.

Tror du, at mange ser figuren i lyssignalerne som en mand?

»Det tror jeg, vi gør helt intuitivt. Fordi det er vi vant til i så mange andre sammenhænge. Og det tror jeg, der er mange, der lever ganske fint med. Men det er stadig noget, som måske afspejler sig i vores samfund på et strukturelt niveau. Der er jo en ulighed i repræsentationen af kvinder i for eksempel kulturlivet på musikfestivaler og i kunsthaller, og derfor er det en debat, som jeg synes er interessant at hive op igen og igen. Det er det store billede i det her«.

Der har tidligere været en debat om, hvordan toiletskilte, der afbilder en kvinde og en mand, kunne være et problem for personer, som ikke identificerer sig med nogle af kønnene. Men lyskryds er vel bare en enkelt figur, der fortæller dig, hvornår du må gå, uanset hvilket køn, du identificerer dig med. Burde man ikke bruge kræfterne et andet sted end på lyskryds?

»Jeg synes, man skal bruge kræfter på den snak alle mulige steder i samfundet. Jeg synes ikke, at trafiklysene i sig selv er det vigtigste, men at der også her vil blive skabt en debat om ligestilling og diskrimination«.

Med den her debat om trafiklys, skaber man så et problem, der ikke er der?

»Debatten er i hvert fald blæst meget op. Jeg synes, der er et problem i den stereotype afbildning, vi har i vores samfund. Men om lyskrydsene i sig selv er et problem, det synes jeg sådan set ikke. Men ved at udfordre dem er man jo med til at åbne op for en vigtig debat«.

Hvis man på et tidspunkt skal udskifte trafiklysene, er man også nødt til at bruge en sum penge på det. Hvorfor synes du, man skal prioritere at bruge penge på kønsneutrale trafiklys over noget andet?

»Der skal ikke bruges ekstra penge på det. Jeg synes, det her er værd at overveje i forbindelse med den normale udskiftning af trafiklys. Derudover har vi jo en festival, World Pride i 2021, som der er sat penge af til, og i den sammenhæng ligger der jo alle mulige forskellige ting i støbeskeen omkring, hvordan man bruger byrummet til en festival, som rummer mangfoldighed og menneskerettigheder. Omvendt er jeg ikke et sted, hvor tingene er blevet undersøgt, og jeg kan ikke sige konkret, hvor mange penge man ville bruge på det«.