Folkeskolen er for alle, men giver ikke alle børn lige muligheder.
Halvdelen af de folkeskoleelever, der ved skolestart ligger i den fagligt svageste ende, gør det også i slutningen af folkeskoletiden. For børn fra kortuddannede hjem gælder det for to ud af tre.
Det viser en ny omfattende analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Forskerne har ved hjælp af de nationale tests undersøgt, hvordan to årgange – i alt 104.000 børn – udviklede deres sproglige færdigheder fra 2. til 8. klasse.
Seniorforsker Rasmus Landersø, der står bag analysen, kalder det bekymrende, at folkeskolen ikke i højere grad evner at mindske elevernes negative sociale arv.
»Vi kan se, at der er en meget stor sammenhæng mellem det udgangspunkt, eleverne går ind til skolen med, og det, de kommer ud af skolen med. Og det er der en markant social slagside ved«, siger Rasmus Landersø.
Analysen viser også, at børn af forældre med lang uddannelse oftere er blandt de bedste ved skolestart og har en tendens til at bevare placeringen frem til 8. klasse. Børn af kortuddannede forældre daler til sammenligning oftere til bundniveauet – selv hvis de starter i den øverste femtedel.
»Vi har en folkeskole, der formelt set skulle give alle børn de samme muligheder, men det sker ikke. Det er ikke alle børn, der får lige meget ud af skolen. Og det er oftest børn fra ressourcestærke hjem, der får mest«, siger Rasmus Landersø.
Akademisk folkeskole
Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, finder det »meget trist«, at en stor del af eleverne fra lavtuddannede hjem forbliver i den fagligt svageste ende.
»Vi løfter eleverne så meget, men vi skal huske på, at vi i dag inkluderer elever i folkeskolen, der tidligere ville være på specialskoler«, siger Claus Hjortdal.
Han henviser til en undersøgelse, Politiken skrev om for nylig, der viser, at hvert sjette barn allerede i børnehaveklassen har faglige eller sociale problemer.
Hvert sjette barn kommer skidt fra start i skolen og får sværere ved at gennemføre en uddannelse»Hvis folkeskolen skal være for alle, må vi lave nogle vilkår, der gør, at den kan være for alle. I øjeblikket er den meget til den akademiske side, og det er ikke alle børn, der kan honorere det«, siger han og tilføjer, at udfordringen med at bryde den negative sociale arv også handler om boligpolitik.
Rasmus Landersø mener godt, at børn med et svagt fundament kan løftes via flere ressourcer eller større indsatser.
»Det handler om at give særlige fordele til nogle børnegrupper, og det er en lidt fjern tanke i dag i folkeskolen og daginstitutionerne. Det er en politisk diskussion, om vi skal behandle børn ulige for at give dem lige muligheder«.
Analysen peger også på, at udfordringerne starter før skoletid. Cirka 6.000 børnehavebørn er blevet testet for sproglige færdigheder, og her viser det sig, at de børn, der klarer sig bedst, oftest kommer fra højtuddannede hjem. Og at de samme børn også ligger i toppen i 2. klasse.
Grænsen for, hvor meget mere folkeskolen og daginstitutionerne kan udligne den negative sociale arv, er ved at være nået, vurderer Mads Meier Jæger. Han er professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.
»Omfanget af social arv er mindre i Danmark end i mange andre lande. Jeg tror, vi har reduceret det i det omfang, vi kan med traditionelle velfærdsmidler«, siger Mads Meier Jæger.
Hvad årsagen er til, at børn fra kortuddannede hjem oftere starter i den tunge ende og bliver der, siger analysen ikke noget om. Men Mads Meier Jæger forklarer, at den sociale arv slår tidligt igennem.
»Børns evne til at tilegne sig viden er fastlagt meget tidligere end ved skolestarten. Hvis man vil gøre mere, skal man ind at se på, hvordan forældre bruger deres tid sammen med deres børn, og tænke i familiepolitiske indsatser«, siger han.
Mads Meier Jæger har fulgt 45 familier med forskelligt uddannelses- og indkomstniveau over tre måneder. Her fandt han blandt andet ud af, at lavtuddannede ikke bruger så meget tid sammen med deres børn som højtuddannede, at aktiviteterne i mindre grad er læringsorienterede – mindre brætspil og mere iPad – og at børnene oftere leger for sig selv. Løsningen kan altså være at blande sig i forældreskabet.
»Problemet er, at det er svært for politikere både til højre og venstre for midten at tale om, hvordan man aktivt skal blande sig i forældres måde at være sammen med deres børn på. Det er svært at sige til forældre, at de gør det dårligt«.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder resultaterne i Rockwool Fondens analyse trist, men hun er ikke overrasket.
Mette Frederiksen har lært af Anders Fogh: Hun gør SF og Radikales uddannelsespolitik til regeringens egen»Hvis vi tror, vi skal flytte på eleverne alene i folkeskolen og lave bare en relativ overskuelig forandring, skal der nogle gigantiske muskler til«, siger ministeren.
Hun vil have kommunerne til at sætte ind med pædagogisk støtte i hjemmene, allerede når børnene er spæde.
fortsæt med at læse
