Én ekstra milliard kroner årligt til folkeskolen.
Sådan lyder et krav fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten til de kommende finanslovsforhandlinger.
»Det er helt uhørt, at vi har en faggruppe, som ikke har en overenskomstaftale, der sikrer dem gode rammer for deres arbejde. Nu skal der laves en aftale, som sikrer, at de kan lave god og forberedt undervisning«, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, som er medforfatter på et debatindlæg i Politiken onsdag, hvor partierne fremsætter deres krav.
Konkret ønsker partierne, at pengene skal sikre flere lærere i folkeskolen, så undervisningen kan blive styrket og folkeskolen gjort mere attraktiv. Det økonomiske løft skal starte næste skoleår i august 2020, men det er en forudsætning, at der kommer »en ny start for folkeskolen«, siger Sofie Carsten Nielsen, der er finansordfører for Radikale Venstre.
Omdrejningspunktet for den årlige ekstra milliard er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, som hedder ’Ny Start’. Et samarbejde, der skal munde ud i en aftale, der skal sikre en bedre folkeskole, og som Sofie Carsten Nielsen gerne ser færdig midt i 2020. Det er her, den ekstra milliard kommer i spil.
»De (KL og DLF) er nødt til at få noget at arbejde med i form af ressourcer og penge, så lærerne kan få mere tid. Derfor skal de vide, at når de er færdige med en aftale, kommer der én milliard om året til folkeskolen. Men det er en forudsætning, at der kommer en ny start for folkeskolen, hvis pengene skal følge med«, siger finansordføreren.
Der er vel stadig behov for pengene, uanset om de bliver enige eller ej?
»Ja, men så må de blive ved. Det her er også en måde at sige, at der faktisk er noget at arbejde med. Jeg håber, at det vil gøre det lettere at blive enige«.
Finansiering mangler
Sofie Carsten Nielsen forklarer, at partiet har en række forslag til, hvordan den årlige milliard skal finansieres, men hun siger, at »det skal vi nok komme til, når vi fremlægger vores finansieringsforslag«.
Et forslag fra SF ser på statens årlige brug af konsulenter.
»Vi mener, at der skal lægges et loft over, hvor meget staten skal bruge på konsulenter, og i stedet bruge de penge på velfærd«, siger Jacob Mark.
Et forslag Sofie Carsten Nielsen er åben over for, men:
»Jeg vil ikke lave et kryds, der siger, at så bruger vi den milliard derfra hvert år. Det tror jeg let kan blive udmøntet som en besparelse ud over ministerierne, som kan ende med at gå ud over børnene og lærerne. Det skal være meget målrettet på, hvad det er for nogle konsulenter og ydelser, før jeg er med på den finansiering«, siger hun.
Men uanset finansieringen siger Sofie Carsten Nielsen sikkert:
»Når nu vi tre partier går sammen om det her, er det, fordi vi alle binder os til, at pengene er der i råderummet. Vi binder os til at sige, at det lover vi at finde finansiering til«.
Der er bare lige en detalje, der skal på plads først, siger Jacob Mark.
»Nu skal vi bare have lokket Socialdemokratiet med også«.
Selv om det er for tidligt at sige noget konkret om kravet, så er finansordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, ikke afvisende:
»Umiddelbart er det positivt, at de tre andre partier bag regeringens parlamentariske grundlag kerer sig om folkeskolen. Det gør vi også i Socialdemokratiet. Vi har også et ønske og en ambition om, at vi på finansloven kan styrke velfærden«, siger han og forsætter:
»Hvordan vi mere præcist tilrettelægger det, må vi tage med de partier, vi kommer til at at forhandle finanslov med«.
Forslaget om én milliard kroner om året til lærerne startede som Radikale Venstres centrale krav til den kommende aftale for kommunernes økonomi samt finansloven for 2020.
På partiets sommergruppemøde i august sagde Morten Østergaard (R), at »det er børnenes tur«. Nu har partiet fået støtte fra SF og Enhedslisten.
I oktober skal finansloven behandles første gang. Det er her, at Folketingets partier vil diskutere regeringens finanslovsforslag i folketingssalen.
fortsæt med at læse
