Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Flere lærere skal sikre en bedre folkeskole, mener Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


R, SF og Ø stiller krav til finanslovsforhandlinger: Giv en milliard ekstra til folkeskolen

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil til finanslovsforhandlingerne kræve en ekstra milliard til folkeskolen. Det skal sikre flere lærere i skolen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En stærk folkeskole er afgørende for, at vores børn får gode og lige muligheder i livet. Folkeskolens grundydelse er at levere undervisning af høj kvalitet, hvor alle elever hele tiden udfordres og lærer nyt. Kun på den måde sørger vi for, at elever fra alle samfundslag får kundskaber og færdigheder, der klæder dem på til livet og giver dem lyst til videre uddannelse.

De seneste år er det blevet sværere for folkeskolens lærere at levere dén kvalitet i undervisningen af eleverne, der er brug for. Opgaverne er ganske enkelt vokset uden, at ressourcerne er fulgt med – tværtimod. I løbet af det seneste årti er 16 pct. af lærerstillingerne i folkeskolen blevet nedlagt, mens elevtallet kun er faldet med syv pct. Det er sket samtidig med, at elevernes undervisningstid steg betragteligt efter skolereformen, og at lærerne i dag også skal stå for inklusion af elever med særlige behov. Der er altså væsentligt færre lærer til at løse en langt større opgave.

Det kan ikke vente længere med at sikre en bedre balance mellem folkeskolens opgaver og ressourcer

Vi hører jævnligt om lærere, der forlader folkeskolen, fordi de oplever, at der ikke er nok tid til at levere en undervisning af tilfredsstillende kvalitet. Konsekvenserne er alvorlige. Tænketanken KRAKA har dokumenteret, at 18 pct. af lærerstillingerne varetages af personer uden den lovpligtige uddannelse, og KL har meldt om alvorlige rekrutteringsudfordringer i alle regioner. Den situation kan ingen være tjent med, mindst af alt eleverne i folkeskolen.

I Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er vi derfor enige om at gå til de kommende finanslovforhandlinger med et fælles krav til regeringen om et økonomisk løft af folkeskolen allerede fra næste skoleår i august 2020. Vi vil finde en milliard kroner årligt, der skal sikre flere lærere i folkeskolen og dermed styrke undervisningen og gøre folkeskolen mere attraktiv for både børn, forældre og lærerne.

Det økonomiske løft skal medvirke til, at lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Vi vil bakke op om det samarbejde om en ’Ny Start’, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har påbegyndt, herunder muligheden for, at parterne kan lande en aftale til foråret.

For hvis en god udvikling i folkeskolen skal sættes på skinner ude i virkeligheden, er det afgørende, at kommunerne og lærerne trækker i samme retning. Som politiske partier skal vi ikke blande os i indholdet af en aftale, men vi vil gerne bidrage til, at parterne kan nå i mål. Det vil vi gøre ved at sikre, at aftaleparterne kan forhandle med viden om, at der er økonomi til at lave forbedringer og ansætte flere lærere. Derfor vil vi afsætte midler til det økonomiske løft på finansloven fra 2020, som udløses på betingelse af, at lærere og kommuner når en aftale.

Det kan ikke vente længere med at sikre en bedre balance mellem folkeskolens opgaver og ressourcer. Derfor skal folkeskolen prioriteres i den kommende finanslov. Det er en nødvendig investering i, at vores børn får en god undervisning, og at vi har en stærk folkeskole som grundpillen i vores uddannelsessystem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden