Det vakte kritik fra både støttepartier og en strafferetsprofessor, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for nyligt kom med et lovforslag, der skal kunne fratage personer i konfliktzoner retten til såkaldt konsulær bistand fra danske embedsmænd.
Også Institut for Menneskerettigheder melder sig nu med flere kritikpunkter af forslaget, der ifølge instituttets opfattelse »giver anledning til en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder«.
»Det skyldes særligt, at de pågældende ikke tildeles de retssikkerhedsmæssige garantier, der følger af forvaltningsloven, når der er tale om en afgørelse«, lyder det i instituttets høringssvar, der fortsætter:
»Der er tale om potentielt vidtrækkende konsekvenser forbundet med afskæring eller begrænsning af konsulær bistand, og det er upræcist, hvem der kan blive omfattet af reglerne, og der gælder et lavt mistankekrav for, hvornår konsulær bistand kan afskæres eller begrænses«.
Regeringen vil kunne nægte børn konsulær bistand fra DanmarkIfølge lovforslaget skal konsulær bistand kunne nægtes en person, hvis der er grund til at antage, at vedkommende er indrejst eller har opholdt sig uden et anerkendelsesværdigt formål eller tilladelse i et område, som er nævnt i straffelovens paragraf 114 j, stk. 3, hvilket vil sige et område med indrejse- og opholdsforbud.
Derudover skal konsulær hjælp ifølge lovforslaget kunne nægtes en person , hvis der er grund til at antage, at vedkommende har deltaget i eller har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller være en væsentlig trussel mod den offentlige orden, som det lyder.
Og det er denne afgrænsning, der ifølge Institut for Menneskerettigheder er problematisk.
»Det er instituttets opfattelse, at begreberne ’statens sikkerhed’, ’væsentlig trussel mod den offentlige orden’ og ’andre staters sikkerhed’ er upræcise og har et potentielt vidtrækkende anvendelsesområde. Det er derfor instituttets opfattelse, at udkastet efterlader betydelig tvivl om, hvilke handlinger der kan være omfattet af de tre begreber«, lyder det i høringssvaret.
Ingen partshøring
Et andet centralt område er ifølge Institut for Menneskerettigheder, at Udenrigsministeriet ikke mener, at de pågældende skal have ret til at blive hørt i forbindelse med, at embedsmænd fratager dem retten til konsulær bistand. Ministeriet mener nemlig, at ydelser af konsulær bistand har karakter af såkaldt ’faktisk forvaltningsvirksomhed’, og derfor gælder forvaltningslovens regler om eksempelvis partshøring ikke.
Institut for Menneskerettigheder er dog af en anden opfattelse og mener, at en beslutning om at afskære retten til konsulær bistand er egentlige afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvorfor forvaltningslovens retsgarantier også bør gælde:
»Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udenrigsministeriet foretager de nødvendige tilpasninger af bemærkningerne i lovforslaget i lyset af, at afskæring eller begrænsning af adgang til konsulær bistand må anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, herunder, at der i udgangspunktet skal ske partshøring«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod, men da Politiken for et par uger siden spurgte ham, om det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fratage folk retten til konsulær bistand uden forudgående partshøring, svarede han klart nej.
»Ligesom med alt andet kan man bringe det for domstole og ombudsmand, hvis man er uenig i en afgørelse«, lød det.
Portræt: »Jeg var radikaliseret, jeg var hjernevasket, og det er noget, jeg har fortrudt i dag«I samme interview afviste han blankt, at lovforslaget lægger op til en vilkårlig sagsbehandling:
»Nej, det her er et klokkeklart og egentlig meget simpelt lovforslag«.
Han forklarede ligeledes, at han ingen betænkeligheder har ved, at også børn i særlige tilfælde kan fratages retten til konsulær bistand, hvis de anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Ved børn skal der ganske vist mere til, og det er ifølge lovforslaget ikke nok, hvis barnet blot har opholdt sig i et konfliktområde. Men hvis barnet har modtaget våbentræning, vil det derimod være en grund til at kunne fratage konsulær bistand, fremgår det af lovforslaget.
Over for dette anfører Institut for Menneskerettigheder, at barnets tarv ifølge FN’s Børnekonvention altid skal komme i første række i foranstaltninger, der vedører børn.
»Instituttet anerkender, at også børn – navnlig større børn – efter omstændighederne vil kunne udgøre en reel sikkerhedsrisiko, men instituttet finder på den anden side, at lovudkastets beskrivelse på dette punkt kan føre til, at børn, der reelt må anses for ofre for deres forældres adfærd, herunder ved at være presset ud i de pågældende handlinger, ikke opnår den nødvendige konsulære bistand«, lyder det i høringssvaret.
fortsæt med at læse
