»Fantastisk«.
Sådan betegner Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, det, at regeringen nu på DF’s opfordring har udarbejdet et ændringsforslag til den straffelovsskærpelse, der forventes vedtaget på torsdag om corona-relateret kriminalitet.
Ændringsforslaget skal medføre en hjemmel til, at en udlænding uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark og uanset den pågældendes opholdsgrundlag vil kunne udvises af Danmark, hvis vedkommende har fået en ubetinget frihedsstraf efter de kommende bestemmelser om corona-relateret kriminalitet.
»Det er da fantastisk, at der langt om længe er opbakning til vores kongstanke om at udvise udlændinge for grov kriminalitet«, siger Peter Skaarup til partiets eget medie, Ditoverblik.dk.
Meget begrænset betydning
Men spørgsmålet er, hvor stor en DF-sejr der er tale om.
Spørger man juristerne i Justitsministeriet, er effekten nemlig til at overse. Det fremgår nede i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Dels vil ændringsforslaget af juridisk snørklede grunde kun få virkning for personer, der har opholdt sig i Danmark mindst fem år, da udlændinge, der har opholdt sig kortere tid i Danmark, i forvejen vil kunne udvises, hvis de dømmes for corona-relateret kriminalitet.
Dels er de corona-relaterede forbrydelser »allerede i dag i vidt omfang omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6, således at der efter en konkret vurdering vil kunne ske udvisning«, som ministeriet skriver.
»På denne baggrund er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at den foreslåede udvidelse af udvisningsreglerne vil have meget begrænset praktisk betydning«, lyder det videre i bemærkningerne.
I bemærkningerne tilslutter regeringen sig ganske vist intentionen om, at »udlændinge, der begår kriminalitet med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, i videst muligt omfang bør udvises«, hvorfor regeringen støtter ændringsforslaget fra DF, »uanset at forslaget må forventes at have meget begrænset praktisk betydning«.
Når Danmark ikke kan udvise alle udlændinge, der måtte begå corona-relateret kriminalitet, skyldes det ikke mindst hensynet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv.
Trods bemærkningerne fra Justitsministeriet anser Peter Skaarup dog ændringsforslaget - og regeringens opbakning til det - som en sejr.
»Ja da. Vi ønsker udvisningsreglerne strammet. Så det er et godt skridt i den rigtige retning, som jeg i torsdags ikke havde regnet med, at regeringen vil tage«, svarer han og henviser til 1. behandlingen af lovforslaget i Folketingssalen.
Her blev justitsminister Nick Hækkerup også spurgt, om han mente, at corona-relateret kriminalitet bør føre til udvisning, hvis det begås af udlændinge.
Hækkerup henviste til, at når man hæver straffene som i forslaget fra regeringen, »vil vi jo automatisk bevæge os ind i et område, hvor anklagemyndigheden vil kunne nedlægge påstand om udvisning, og opdraget til anklagemyndigheden i øjeblikket er jo, at i alle de situationer, hvor det overhovedet er muligt at påstå udvisning, skal man påstå udvisning«.
Professor: Uden betydning
Professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er mindre diplomatisk end juristerne i Justitsministeriet i sin vurdering af ændringsforslagets betydning.
»Ændringsforslaget er uden praktisk juridisk betydning. Det er symbolpolitik, og det kan man synes om, hvad man vil«, mener Vestergaard og tilføjer:
»Nogle vil mene, at forslaget bidrager til at tydeliggøre det strafferetlige budskab. Andre vil nok lægge vægt på, at budskabet kan bidrage til at splitte, da det jo fremhæver en særlig befolkningsgruppe, uden at det er nødvendigt af juridiske grunde«.
fortsæt med at læse
